Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Analytisk stærk økonom til Fødevareministeriets departement

Har du erfaring med økonomiske analyser? Og har du lyst til at bringe din viden i spil i forhold til udvikling af ministeriets politik inden for fødevarer, landbrug og fiskeri?

Samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger er centrale for, at regeringen får det bedste grundlag for at træffe beslutninger. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri søger derfor endnu en fagligt stærk økonom til vores økonomiske analyseteam. Teamet er en del af kontoret Økonomi og Analyse.

Om jobbet
Du indgår i et team på ca. seks kolleger med forskellige økonomiske kompetencer. Teamet udarbejder økonomiske analyser til at understøtte beslutninger inden for landbrug, fødevarer og fiskeri på hele ministerområdet. Vi arbejder både med nationale politikforslag og med EU-direktivforslag mv. Vores arbejde gennemføres i samarbejde med andre ministerier, universiteter og interessenter. Dine konkrete analyseopgaver bliver tilrettelagt i forhold til din faglige baggrund og interesse.

Vi søger
En fagligt dygtig økonom. Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har erfaring med udarbejdelse af samfunds- og erhvervsøkonomiske analyser eller fra en lignende stilling i statsadministrationen.

Vi kan tilbyde:

  • Fagligt svære opgaver, hvor du bliver udfordret på at løse problemer med stor samfundsmæssig værdi i samarbejde med andre faggrupper.
  • Et fagligt stærkt miljø med gode muligheder for sparring og udvikling.
  • Koordineringsopgaver i centraladministrationen, herunder bidrage til regeringens beslutningsgrundlag via direkte økonomifaglige input til regeringens politik – i tæt samarbejde med ministeriets fagkontorer.
  • En vekslen mellem opgaver med kort og langt tidsperspektiv.

Kvalifikationer
Du har en akademisk uddannelse, hvor økonomi udgør et væsentligt element, fx cand.polit., cand.oecon.agro. eller cand.oecon.

Vi ser gerne, at du:
  • Kan vurdere og forholde dig kritisk til forskellige økonomiske tilgange til analyser af ministeriets fagområder.
  • Er god til at formidle økonomiske analyser til ikke-økonomer.
  • Kan indsamle viden og på struktureret vis og omsætte den til økonomiske konsekvensestimater inden for til tider korte deadlines.
  • Er god til samarbejde og trives godt med at arbejde projektorganiseret.

Som evt. nyuddannet lægger vi vægt på, at du har gode resultater inden for fag vedrørende samfundsøkonomiske metoder, cost-benefitanalyser eller lignende.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuld tid (37 timer ugentligt). Du ansættes som enten fuldmægtig eller specialkonsulent afhængig af erfaringsgrundlag. Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst mellem AC og Finansministeriet. Der vil være mulighed for at forhandle individuelle tillæg alt efter kvalifikationer.

Ansættelsesområdet er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri med tilhørende institutioner og tjenestestedet er i departementet, Slotsholmsgade 12.

Stillingen ønskes besat pr. 1. august 2021.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte kontorchef Hans Peter Olsen på tlf. 40 61 33 93 eller teamleder Maria Klint Thelander på tlf. 91 36 58 47.

Ansøgning
Vi glæder os til at modtage din ansøgning, CV samt bachelor- og kandidatbevis senest søndag den 20. juni 2021.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 25.
Du vil skulle løse en opgave af en times varighed hjemme aftenen forud for samtalen.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.

 

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på ofir.dk


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.