Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Analytisk stærk rapportudvikler til SAP-baseret økonomistyring i Københavns Kommune

Er du hjemme i SAP-rapportering, har du stor indsigt i økonomiprocesser og evnen til at skabe gode, handlingsorienterede rapporter? Så har vi et udfordrende og værdiskabende job, hvor du kan udfolde dine kreative dataevner og gode kommunikative kompetencer.

Københavns Kommune udskiftede for få år siden hele det økonomiske styringsgrundlag og indførte et SAP-ERP-baseret økonomisystem, vi kalder Kvantum. Det har været en lang rejse, og vi arbejder fortsat på en styrket økonomistyring. Det kræver struktur og overblik, hvilket vi i Forretnings- og Masterdata er en afgørende del af. I den kommende tid skal vi blandt andet arbejde med en overgang fra SAP Business Objects til Embedded Analytics. 

Dine primære arbejdsopgaver
Som dataanalytiker og rapportudvikler hos os kommer du til at være en del af hele processen: Fra kortlægning af brugerbehov og analyse af understøttende registreringer til rapportudvikling, undervisning og implementering. Du skal derfor kunne samarbejde med mange forskellige typer af interessenter og have forståelse for at være en del af en politisk styret organisation.

Du skal altså være klar på et alsidigt job. Eksempler på arbejdsopgaver, som vil være centrale for dig, er

  • Udvikling af rapporter til brugere på alle niveauer
  • Kravspecificering af backend-udvikling, som gennemføres af systemets leverandør
  • Test af leverancer
  • Vejledning, support og undervisning af små hold – både til superbrugere og hverdagsbrugere
  • Kommunikation, vejledning og dokumentation – både teknisk og brugerrettet
  • Facilitering af netværk på tværs af kommunen og repræsentere kontoret i diverse fora
  • Proaktiv, koordinerende og hjælpsom af natur

Din profil
Arbejdsmæssigt er du analytisk anlagt og har et proaktivt og strategisk mindset. Udviklingsarbejdet kræver, at du er selvstændig, vedholdende og tålmodig, samt at du kan se muligheder i de rammer, du mødes af, og bruger din kreativitet til at skabe gode produkter.

Du har sikkert allerede erfaring fra et lignende job, hvor du har vist dig som en hjælpsom og inspirerende kollega med godt humør. Du er proaktiv og god til at tage ansvar – både for dine egne opgaver og for helheden. Du har et højt skriftligt og mundtligt niveau, hvilket du sikkert har brugt i forbindelse med din dialog med forretningen. Og så sætter du en ære i at levere stabile og retvisende produkter af høj kvalitet.

Uddannelsesmæssigt er der mange veje til jobbet, men vi forestiller os, at du enten har en samfundsfaglig baggrund som cand.merc., cand.polit. eller en naturvidenskabelig teknisk baggrund som ingeniør eller en IT-faglig kandidatgrad.

For os er det ikke afgørende, at du har arbejdet med de helt specifikke systemer, men du skal kunne vise, at du hurtigt kan sætte dig ind i nye programmer og syntakser, at du kan forstå organisationens udfordringer og med en kreativ og løsningsorienteret tilgang byde ind med mulige løsninger.

Forretnings- og Masterdata
Vi tilbyder et job i et stærkt fagligt miljø i en organisation med store datamængder og et stort fokus på at have ordentlig ledelsesinformation. Du bliver en del af teamet Forretningsdata i kontoret Forretnings- og Masterdata i Koncernservice, som hører under Økonomiforvaltningen i Københavns Kommune. Forretningsdata består af en teamleder og 15 dedikerede medarbejdere, som alle arbejder med BI og analyse.

Vi vil fremhæve, at du

  • får stor indflydelse på arbejdet og de produkter, vi leverer
  • bliver en del af en centralt placeret enhed, som sætter dagsordenen for hele Københavns Kommune
  • bliver del af et godt fagligt miljø omkring det at arbejde med BI og analyser
  • får gode og dygtige kolleger med en åben og uhøjtidelig omgangstone
  • får fleksible rammer, som også giver mulighed for at arbejde hjemmefra ind imellem

Løn- og ansættelsesvilkår
Lønnen fastsættes ud fra dine erfaringer og kvalifikationer efter gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation. Stillingen er fast på 37 timer om ugen. Du indplaceres som fuldmægtig eller eventuelt specialkonsulent.

Mere information
Vil du høre mere om stillingen, så kontakt teamleder for Forretningsdata Michael Thye Fester på 2168 8055.

Søg via nedenstående link senest torsdag den 15. april 2021

Koncernservice er en professionel serviceorganisation

I Koncernservice har vi et stærkt fagligt miljø med kompetente og specialiserede medarbejdere inden for finans, løn, HR og personalejura. Vi udvikler konstant vores kompetencer og faglighed for at kunne forenkle arbejdsgangene, når vi etablerer nye teknologiske løsninger på tværs af kommunen. Og vi insisterer på, at vores løsninger skaber en reel effekt hos vores brugere på den længere bane. Vi er ca. 600 medarbejdere der løbende er i dialog med kommunens syv forvaltninger og ca. 45.000 medarbejdere. Vi er med andre ord administrativt samlingspunkt, der skal sikre en effektiv og intuitiv digital administration for hele Københavns Kommune. Mød os på www.koncernservice.kk.dk.
 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.