Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Talehørelærere til Børne- og Ungdomsforvaltningens Område Valby-Vesterbro-Kgs. Enghave (barselsvikariater)

Vi søger snarest muligt to barselsvikarer til at indgå i vores talehøreteam i den Tværfaglige Supportfunktion i Valby/Vesterbro/Kgs. Enghave.  
 
Du bliver en del af den Tværfaglige Supportfunktion, der udover talehøreteamet består af psykologer, støttepædagoger, sundhedsplejersker, en konsulentgruppe samt ledelse og administration.  
 
Vi arbejder målrettet og tværfagligt med tidlig indsats og inklusion sammen med skoler og daginstitutioner for at sikre miljøer, hvor børnene får de bedst mulige udviklingsbetingelser. Endvidere varetager vi opgaver med børn i alderen 0-18 år samt deres familier.  
 
Om os  
Talehøregruppen består i denne periode af 13-14 medarbejdere. Vi er fagligt meget engagerede,og er optaget af løbende justering af vores praksis, så den ligger i tråd med den nyeste viden på området.  
 
Vi beskæftiger os bl.a. med rådgivning af skoler og institutioner, tværfagligt samarbejde omkring udvikling af læringsmiljøer samt rådgivning, vejledning og undervisning af børn, unge og deres familier.  
 
De næste halvandet år arbejder vi i området tæt sammen med flere institutioner med henblik på at arbejde med strategier, der fremmer børns sprog og kommunikation i praksis. Vores projekt hedder ”Sammen om Sprog” og tager afsæt i strategier og tænkning fra Hanen.org.  
 
Det næste år iværksættes efteruddannelse for alle Københavns Kommunes talehørelærere med henblik på at sikre tidlig indsats i forhold til børn med sproglige udfordringer.  
Efteruddannelsen har både et fag-fagligt og et metaperspektiv, hvor der sættes fokus på talehørelærerens rolle i det tværfaglige samarbejde.  
 
Vi er internt opdelt i teams, som mødes kontinuerligt for at sikre mest mulig fleksibilitet, samarbejde og sparring i opgaveløsningen.  
 
Sideløbende har vi en række opgaver, der ikke er bundet op på skoler og institutioner eksempelvis forældrekurser, børn med høretab, børn uden for institutioner, dagplejen, og en række bydækkende tilbud eksempelvis stemme- og stammeundervisning.  
 
Vi kan blandt andet tilbyde  
  • et job i en spændende organisation, hvor der løbende er mulighed og behov for at tænke nye tanker  
  • et udfordrende og alsidigt job med både selvstændig tilrettelæggelse og tæt samarbejde med forældre, andre faggrupper, skoler og institutioner  
  • dygtige og engagerede kolleger og et godt kollegialt miljø med base i den Tværfaglige Supportfunktion på Toftegårds Plads i Valby  
  • bydækkende kompetenceudvikling af talehørelærerne med fokus på kapacitetsopbygning af pædagogisk personale i dagtilbud og skoler  
Om dig  
  • Du er uddannet audiologopæd, har en pædagogisk diplomuddannelse i logopædi eller en speciellæreruddannelse med talehøre-specialerne  
  • Du har et inkluderende syn på den talepædagogiske praksis og har blik for, hvordan det audiologopædiske område kan bruges til at løfte almenområdet i skoler og institutioner  
  • Du har en løsningsfokuseret tilgang, god til at se nye og fleksible måder at løse opgaver på og har lyst til at arbejde i et tværfagligt perspektiv  
  • Du har gode formidlingsevner og er god til at styre processer, og du er fortrolig med at holde oplæg i større forsamlinger og grupper  
  • Du har interesse for både småbørn og skolebørn, og det er en fordel, hvis du har erfaring med arbejdet på skole- og daginstitutionsområdet  
Ansættelsesforhold  
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Børne- og Ungdomsforvaltningen anvender børne- og straffeattest, som led i rekrutteringen.  
 
Stillingerne er på hhv. 25 og 37 timer om ugen.  
 
Yderligere oplysninger  
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte teamleder Lisbeth Riiskjær på 2446 2180 eller talehørelærer Jette Lørup på 3057 2848.  
 
Vi glæder os til at høre fra dig.  
 
Søg stillingen via nedenstående link senest mandag den 8. oktober 2018 
Vi afholder ansættelsessamtaler om eftermiddagen torsdag den 11. oktober 2018.
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her