Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

speciallæge til 6 måneders vikariat

Med et ansættelsesområde, der omfatter Region Hovedstaden, med tjeneste ved Rigshospitalet, HovedOrtoCentrets Klinik for Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling, er en stilling som vikar for speciallæge i 6 mdr. ledig til besættelse pr. 1. september 2019 eller efter aftale.

HovedOrtoCentret omfatter følgende klinikker:
Klinik for Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling, Anæstesi- og operationsklinikken, Klinik for Ergo- og Fysioterapi, Ortopædkirurgisk Klinik, Tand-mund-kæbekirurgisk Klinik, Øre-næse-halskirurgisk og Audiologisk Klinik, Børneklinikken samt TraumeCentret og Akut Modtagelse.

Klinik for Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling dækker alle aspekter af det plastikkirurgiske speciale. Klinikken har et udstrakt samarbejde med alle kirurgiske specialer på Rigshospitalet.

Hovedarbejdsområdet vil blive almen- og onkologisk plastikkirurgi, men stillingen ønskes besat med speciallæge med dokumenteret bred uddannelse inden for plastikkirurgi generelt. Stillingen er indtil videre forbundet med formaliseret vagt/vagtforpligtelse.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst.

Yderligere oplysninger og stillingsbeskrivelse kan fås ved henvendelse til klinikchef Michael Vestergaard på tlf. 35 45 89 79

Til ansøgningen vedlægges kopi af speciallægeautorisation og curriculum vitae, indeholdende dokumentation af plastikkirurgisk erfaring.

Ansøgningen skal være os i hænde senest den 20. maj 2019 kl. 12.00



Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.