Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Skolesocialrådgivere til Borgercenter Børn og Unge (BBU) Nørrebro-Bispebjerg

Borgercenter Børn og Unge (BBU) Nørrebro-Bispebjerg søger skolesocialrådgivere – en fast stilling den 1. august og et barselsvikariat fra den 1. september 2019.

Københavns Kommune har siden 2007 haft skolesocialrådgivere tilknyttet skolerne med henblik på at sætte fokus på den tidlige forebyggende indsats. Sigtet er at give elever i faldende trivsel en tidlig indsats, reducere omfanget af skolefravær og i det hele taget understøtte at barnet/den unge kan forblive inkluderet i folkeskolen.

Borgercenter Børn og Unge Nørrebro-Bispebjerg er fra 1. januar 2019 en ny sammenlagt enhed. I vores nye organisering er vi inddelt i fem geografiske distrikter. Hvert distrikt har ansvar for sagsbehandlingen af familier med børn fra 0-18 år. Til hvert distrikt er bl.a. tilknyttet en skolesocialrådgiver og det er i vores distrikt omkring Rådmandsgade skole og Nørrebro Park skole, at vi nu har en ledig fast stilling som skolesocialrådgiver.

Desuden går en af vores to skolesocialrådgivere på privatskolerne på barsel i september, og vi søger derfor en barselsvikar.

Som skolesocialrådgiver skal du

  • indgå i et team af skolesocialrådgivere på i alt ni medarbejdere, som dækker over 10 folkeskoler, to specialskoler samt otte fri- og privatskoler
  • fungere som socialfaglig sparrings- og samarbejdspartner på skolerne og i BBU
  • medvirke konstruktivt i arbejdet med at reducere skolefravær
  • afholde konsultative samtaler og have kortere samtaleforløb med børn og forældre
  • støtte lærerne i at skrive underretninger og skoleudtalelser.

Vi søger kollegaer, der

  •  er uddannede socialrådgivere
  • har erfaring med myndighedsarbejdet inden for børne- og ungeområdet
  • har et solidt kendskab til relevant lovgivning og gerne kendskab til de forskellige tilbud i Københavns Kommune
  • er stærke formidlere, da man skal fungere som brobygger mellem to forvaltninger og mellem to fagkulturer
  • er robuste og mobile, da man i dagligdagen skal håndtere skift ml. flere arbejdspladser og kulturer
  • har erfaring med projektledelse og/eller ledelse af gruppeforløb.

Om BBU Nørrebro-Bispebjerg
Vi er i vores nye enhed 217 medarbejdere og sammen er vi fordelt i ni afdelinger. De fem afdelinger tager hver især sit geografiske udgangspunkt omkring to skoler og er tværfagligt sammensat. Derudover har vi afdelingerne: Styrket Modtagelse, Sekretariat & Rådgivning, Familiebehandling og Kontaktpersoner/Gadeplan. Alle vores skolesocialrådgivere er tilknyttet de fem distriktsafdelinger.

Hvis du vil høre mere om ovenstående, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Gitte Ørum Madsen på 2686 4024, skolesocialrådgiver på Rådmandsgade og Nørrebro Park Elisa Nielsen på 2687 0004 eller skolesocialrådgiver på privatskolerne Nada Shouhani på 2687 0005.

Løn efter gældende overenskomst.

For mere information om skolesocialrådgivernes opgave læs her http://www.kk.dk/skolesocial

Du bedes angive hvilken af de to stillinger, du er interesseret i.

Søg via nedenstående link senest mandag den 17. juni 2019
Vi forventer at afholde samtaler onsdag den 26. juni.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre job der matcher din søgning

Sagsbehandlere (socialrådgivere) til Borgercenter Børn og Unge Amager

BBU Amager - Undersøgere MY

København S
Genopslag Vi opnormerer! Er du socialrådgiver og har du lyst til at være vores nye kollega i vores i undersøgelses-, børne- eller ungegruppe i Borgercenter Børn og Unge Amager? Hvis du som os vil være med til at skabe positiv forandring for og samme...
Indrykket:1. april 2020

Engagerede socialrådgivere eller socialformidlere søges til Børneteamet i Familieafsnittet, Albertslund Kommune - Én fast stilling samt et barselsvikariat

Familieafsnittet

Albertslund
OBS! Grundet omstændighederne med COVID-19 har Familieafsnittet valgt ikke at gennemføre ansættelsesrunden vedr. stillingsopslag fra marts måned 2020. Dette stillingsopslag er derfor et genopslag med en tilføjelse af et barselsvikariat, da en af vor...
Indrykket:7. april 2020

Jobhuset, Jobcenter Albertslunds vejlednings- og afklaringshus, søger ny kollega.

Jobcenter

Albertslund
Vi søger en kollega, der primært skal varetage forløb for borgere, der har ringe tilknytning til arbejdsmarkedet. Du har relevant beskæftigelsesrettet uddannelse, erfaring med holdforløb og med motivation af borgere. Du har tidligere arbejdet med bo...
Indrykket:30. marts 2020