Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

En spændende praktikstilling

Vi søger 4 studerende til et praktikforløb på NAU i Aalborg

Byg din fremtid hos os.

Er du interesseret i et praktikophold hos Kemp & Lauritzen? Eller har du lyst til at få afprøvet din teoretiske viden i det virkelige arbejdsliv? Måske du har en idé eller et tema til et eksamensprojekt, som kunne være til gavn for både dig og Kemp & Lauritzen at få belyst? Vi tager ofte studerende ind til eksamensprojekter eller i praktik. Vores erfaring er, at det er en god måde at komme ind i virksomheden på og afprøve jobbet i virkeligheden. Hvis det fungerer godt, er der gode muligheder for fortsat ansættelse.

Bliv en vigtig del af vores spændende projekt på NAU i Aalborg

Vi søger fire praktikanter til Nyt Aalborg Universitetshospital (NAU), hvor Kemp & Lauritzen udfører både Vandtågeanlæg samt Luftarter og Gasser. Nyt Aalborg Universitetshospital bliver på 170.000 m2, i forskellige etager og med funktioner der spænder fra serviceområder til operationsstuer. Der er tale om en stor byggesag, hvor du får mulighed for, at indgå i samtlige faser der er tilstede i udførselsdelen på et byggeri lige fra projektering til idriftsætning og aflevering.

Vi garanterer, at du får et udbytterigt og udfordrende praktikforløb. Du bliver udfordret på din evne til at træffe de rigtige beslutninger i en travl hverdag og samtidig se fremad og løse problemerne inden arbejdet udføres i marken. Det er sjovt og spændende, og vi giver dig al den hjælp, du skal bruge.

Dine opgaver kan bl.a. bestå af at arbejde med praktiske løsninger, arbejde med tidsplan og planlægning, Kvalitetssikring, Drift og Vedligehold, Commissioning, deltagelse i møder med såvel Bygherre, Rådgivere samt øvrige entreprenører.

Bliv en del af K&L holdet

Hos Kemp & Lauritzen vil du indgå i et dynamisk team, hvor vi alle bidrager til at nå vores fælles mål. Som praktikant indgår du derfor som en vigtig del af et projektteam, bestående af en projektansvarlig, projektleder, projektassistent og flere stærke montageteams.


Vi planlægger dit praktikforløb i fællesskab
Det er vigtigt for os, at din praktiktid hos os bliver både givende, udfordrende og spændende. Når du starter hos os, udarbejder vi derfor din læringsplan sammen, og vi lytter gerne til dine idéer og ønsker.

Du vil tilegne dig en stor forståelse for byggeledelse, planlægning og du får mulighed for en grundlæggende teknisk indsigt samt solide basiskompetencer i forhold til hvordan byggerier gennemføres.

Vi leder efter dig, der studerer:

  • byggekonstruktør
  • bygningsingeniør
  • byggetekniker
  • byggeledelse
  • maskinmester
  • VVS-installatør

Og er klar til at kaste dig ud i en stejl læringskurve og samarbejde med mange forskellige fagligheder.

I udgangspunktet kommer din hverdag til at foregå fra Byggepladsen på NAU i Aalborg.

Såfremt du finder ovenstående interessant, ser vi frem til at modtage din ansøgning via 'Søg stillingen'.

Vi behandler ansøgninger løbende.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.