Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Anlægsarbejdere til fiber gravning søges til fast stilling i København

Viktech søger for kunde en del maskinførere til minigraver, brolæggere og håndmænd til fast arbejde året rundt.

Vi tilbyder gode ansættelsesforhold, frihed under ansvar og fleksibilitet, hvor du i perioder kan arbejde mange timer.

Fiberlægning og nedgravning af fiberrør

Virksomheden beskæftiger i alt ca. 100 mand som er fordelt på ca. 50% danske medarbejdere og 50% polske medarbejdere. Derudover er virksomheden medlem af Dansk Byggeri og overholder naturligvis gældende overenskomster. Du bliver del af en virksomhed i vækst, hvor der på sigt kommer mange flere spændende projekter til. Du bliver del af et godt team med uformel omgangstone og dygtige kollegaer.

Den rette kandidat

Den rette kandidat er fleksibel i forhold til arbejdstider, da man i perioder arbejder 46 timer om ugen mandag til fredag, fra kl. 07.00 – 18.00 og i andre perioder arbejder en 4 dags uge. Det er vigtigt, at du har kørekort B og en fordel hvis du har kørekort E.

Om stillingen

Kunden har specialiseret sig i at grave fiberkabler og lægger stor vægt på kvalitet. Af denne grund er det vigtigt, at du er indforstået med at der graves op og reetableres samme dag.

Vi ønsker ikke, at der står noget åbent til dagen efter, der må udelukkende stå maskiner ved afspærringen, som står klar til dagen efter.

Herudover har du fokus på kvalitet og pænt arbejde og din holdning er at det tager lige lang tid at lave sjusk som at lave arbejdet ordentligt, så hvorfor ikke bare lave arbejdet ordentligt fra start.

Du har altid overskud til få detaljen med i stedet for at springe over, da du ved det er de små ting der gør forskellen.

Vi tilbyder

  • Arbejdskontrakt med god løn, der følger overenskomsten
  • Løn i forhold til erfaring og kvalifikationer
  • Fleksible arbejdstider med mulighed for at tjene godt på lange uger
  • Dit eget kvalitetsværktøj og arbejdstøj
  • Gode arbejdsforhold med pension, sundhedsforsikring og feriepenge m.m.
  • Sociale arrangementer som sommerfest med dine kollegaer

Dine kvalifikationer

  • Du har en bred erfaring fra entreprenørbranchen
  • Hvis du har erfaring som sjakbejs, så er det et plus
  • Du har erfaring med fiberrør og kabler
  • Du har god erfaring i at køre med en minigraver
  • Du har kurset ”Vejen som arbejdsplads”
  • Du har kørekort og trailerkørekort
  • Du kan bruge en iPad til at lave arbejdssedler og dokumentere via billeder
  • Du kan arbejde selvstændigt og er motiveret til at gøre en god indsats

Ansøgning

Vi ser frem til at modtage din ansøgning hurtigst muligt. Ring til os hurtigst muligt på 70209043, så hjælper vi dig videre.

Du kan søge stillingen ved at klikke her https://www.viktech.dk/job/46442

 eller ved at sende din ansøgning per e-mail til job@viktech.dk

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.