Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Pædagoger med stærke relationskompetencer til Asgårds børnehave

Har du lyst til at arbejde med kærlige, ærlige og til tider udfordrende børn? Har du lyst til at ’sætte takten’, og ønsker du indflydelse på din nye arbejdsplads, så alle børn trives og udvikler sig? Så søg stilling hos os, da vi lige nu har brug for dig, som er erfaren pædagog.

Byens Sjoveste Børneliv – det vil vi skabe for alle børn i Asgård.

Vi søger to pædagoger, der vil være med til at skabe læringsmiljøer, som gavner børnenes udvikling og bidrager til chancelighed for alle børn. Vi har en skøn og sammensat børnegruppe, hvor flere børn har behov for en særlig indsats, fordi de er sprogligt udfordret eller på anden vis udsatte.

Vi er på faglig handleplan, hvilket betyder, at vi har særligt fokus på sprogarbejde, voksen og barn-relationer, læringsmiljøer og husets organisering. Vi er som hus i gang med at finde vores pædagogiske vej, og vi håber, at du vil være med og sætte dit præg inden for vores ambition om Byens Sjoveste Børneliv.

I børnehaven har vi gang i spændende aktiviteter og skal fx i gang med et samarbejde med den lokale taekwondoklub. Vi har ugentligt besøg af en teaterpædagog, og vi bruger vores christianiacykler til at tage på tur med børnene, så de kan øve sig i at tage på tur og skabe større forståelse for omverden.

Vi forventer, at du 

  • er uddannet pædagog og har erfaring
  • har interesse inden for sprog- og relationsarbejde og har lyst til at indgå i kompetenceudviklingen omkring dette
  • er motiveret for det pædagogiske arbejde og har lyst til at blive en del af et arbejdsfællesskab
  • kan skabe trygge rammer gennem daglige rutiner, målrettede pædagogiske aktiviteter og i børneinitierede aktiviteter og lege
  • møder børn og forældre på deres intentioner og på en anerkendende og nysgerrig måde

Det er vigtigt, at du er god til at opbygge tillidsfulde relationer til børn og ligeværdigt samarbejde med familier.

Lidt om os, og hvad vi kan tilbyde dig
Asgård er en integreret institution med 70 børn fordelt på to børnehavegrupper og tre vuggestuegrupper. Vi har fokus på udvikling, og derfor skal hele huset sammen igennem et kompetenceudviklingsforløb omkring sprogarbejdet. I børnehaven skal vi også på kursus i Trygge Relationer.

Da opgaven i børnehaven er særlig, tilbyder vi supervision med en ekstern konsulent, således at den enkelte medarbejder føler sig klædt på til at blive i opgaven.  

Løn- og ansættelsesforhold  
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst med mulighed for at forhandle et funktionstillæg i forhold til opgaven i børnehaven. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi referencer, samtykke til udvidet referencer og børne- og straffeattest.

Arbejdstiden er 37 timer om ugen med start fra den 1. marts 2020 eller snarest derefter.

Mere information
Er du interesseret i at vide mere om os, inden du søger stillingen, så er du meget velkommen til at ringe til pædagogisk leder Katrine Madsen på 6118 3326 og eventuelt aftale et besøg.

Søg stillingen via nedenstående link senest onsdag den 19. februar 2020
Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade dit CV og uddannelsesbevis.
Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler i uge 9.

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.