Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Projektleder til Ungevejen

– Forebyggende kommunalt tilbud for psykisk sårbare unge i Skanderborg Kommune

Vil du være med til at udvikle og udføre et nyt projekt for psykisk sårbare unge i Skanderborg Kommune - så er denne stilling måske noget for dig.

Projektet har til formål at udvikle et effektivt forebyggende tilbud for psykisk sårbare unge og deres forældre. Det forebyggende tilbud skal bidrage til, at flere psykisk sårbare unge fastholder tilknytning til skole, uddannelse og arbejde samt trives i familien og sociale relationer generelt. Derudover skal det forebyggende tilbud begrænse antallet af unge, der får behov for behandling i psykiatrien.

Målgruppen for projektet er psykisk sårbare unge i alderen 13-25 år samt forældre til de psykisk sårbare unge i aldersgruppen, der vurderes at kunne få gavn af et forebyggende tilbud. De unge i målgruppen forventes at udvise konkrete tegn på psykisk sårbarhed i projektperioden, f.eks. i form af stress, tristhed, søvnbesvær, lettere depressioner, spiseforstyrrelser, angst og lignende.

Det forebyggende tilbud indeholder; at de unge og deres forældre kan tilbydes samtaler i den åbne rådgivning - denne fungerer som indgang og første led i tilbuddet. Herefter kan de tilbydes 1-5 rådgivende samtaler, som har til formål at afdække karakteren af den unges og forældrenes udfordringer og støttebehov, samt aftale det videre forløb. Desuden vil der være gruppeforløb for de unge, netværksgrupper for forældrene og muligheden for behandlings- og samtaleforløb, der varetages af psykolog.

Det forventes, at du bruger omkring halvdelen af din tid på projektledelse og halvdelen på rådgiverfunktionen i den åbne rådgivning samt ansvaret for de gruppebaserede forløb, med større fokus på projektledelsesopgaven i starten af projektet, indtil antallet af unge og forældre i projektet stiger, hvorfor rådgivningen så kommer til at fylde mere. Der tilknyttes yderligere en medarbejder til projektet, med løbende øgning af timer, som antallet af unge og forældre øges.

Dine opgaver som projektleder vil bl.a. være

  • Udvikle, opstarte og implementere de forskellige elementer i projektet.
  • Ansvarlig for at koordinere arbejdet med rekruttering af de unge og deres forældre til tilbuddet.
  • Ansvarlig for at etablere et godt samarbejde med sundhedsvæsenet, tage kontakt til frivillige foreninger og tilbud til unge, så de har mulighed for at henvise de unge, de er i kontakt med til det forebyggende tilbud.
  • Projektleder og den overordnede ledelse i Ungecenteret varetager den koordinerende funktion i forhold til både eksterne og interne myndighedsfunktioner og tilbud til de unge.
  • Projektledelse understøttes af den kommunale administration i at varetage projektøkonomien, dataindsamling og andre administrative opgaver i projektet, men der vil forekomme opgaver af denne karakter.

Desuden er dine opgaver med de unge og forældrene
  • Tovholderfunktionen på netværksgrupperne for forældrene og gruppeforløb for de unge samt facilitering af disse.
  • Samtaler med de unge og forældrene både i den åbne rådgivning samt efterfølgende rådgivende samtaler. En del af de unges behov vil f.eks. være udfordringer med økonomi, bolig, uddannelse mv.
  • Ansvarlig for at sikre at, ved afslutning af forløbet, har den unge en plan for det videre forløb.
  • At følge op på de unge efter forløbet er afsluttet.

Ungecenter Skanderborg
Projektet integreres i den sammenhængende Kommunale Ungeindsats (KUI). Ansvaret for ungeindsatsen ligger i Ungecenteret, der ud over at have ansvaret for koordinering af den Kommunale Ungeindsats varetager myndighedsopgaven (både på beskæftigelses- og socialområdet) for de 18-29 årige på uddannelseshjælp (inkl. unge uden ydelse, der ønsker råd og vejledning) samt for de 15-17 årige, der kan have gavn af beskæftigelses- og uddannelsesrettede tilbud.

Vores fælles opgave i Ungecentret er, at unge hjælpes til et liv med uddannelse eller job og samtidig have stærke relationer i deres netværk og handlekompetencer til at agere. Vi er en del af en organisation, hvor der kan være mange professionelle i den unges liv. Vores samarbejde med andre aktører har en meget høj prioritet hos os, og vi ønsker, at der via dette kommer én fælles plan for den unge.

Vi har en forpligtelse til at bidrage til indfrielsen af de lovgivningssatte mål, beskæftigelsesplan, udviklingsaftalen og Skanderborg Kommunes værdier og vision.

Vi tror på, at de unge kan og vil, og at alle ønsker at være en del af et fællesskab. Vi møder de unge med nysgerrighed, forståelse og med forventninger. Tillid er en grundlæggende kerneværdi hos os, fordi vi tror på, at det er grundlaget for at skabe forandring sammen.

Vi søger en kollega som
  • evner at udvikle, opstarte og implementere de forskellige elementer i projektet.
  • er god til at samarbejde på tværs med både interne og eksterne kollegaer fra forskellige faglige områder.
  • har lyst til at arbejde med målgruppen og udføre opsøgende arbejde.
  • det er en fordel, hvis du er uddannet socialrådgiver og/eller har erfaring indenfor projektledelse.
  • er robust og kan have travlt uden at miste overblikket,
  • har en god datadisciplin, en god skriftlighed og gode kommunikations- og formidlingsevner såvel skriftligt som mundtligt.
  • da arbejdet kan indeholde kørsel, er det en fordel hvis du har kørekort.

Vi tilbyder
  • løbende supervision med henblik på at sikre et fagligt relevant indhold i gruppeforløbet og, at de udførende medarbejdere klædes tilstrækkeligt fagligt på i forhold til at tilrettelægge og udføre indsatsen.
  • en fremsynet og målrettet organisation med masser af udviklingspotentiale.
  • gode engagerede kolleger med en positiv tilgang til arbejdet.
  • et spændende og udfordrende arbejdsområde med fokus på faglighed og mulighed for løbende sparring.
  • et arbejdsmiljø, der lægger vægt på samarbejde, udvikling og faglig sparring.
  • en god og respektfuld omgangstone og en dagligdag, hvor humor og godt humør spiller en stor rolle.

Løn og arbejdstid
Projektet løber til december 2022.

Arbejdstiden: 37 timer ugentligt.

Ansættelsesdato: 1. april 2020

Arbejdsstedets adresse: Skanderborg Kommune, Ungecenter, Skanderborg Fælled 1, 8660 Skanderborg.

Lønnen
fastsættes i henhold til gældende overenskomst og principperne om Ny løn.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte afdelingsleder for Ungeenheden, Stine Würtz på telefon 87 94 76 11 eller mail: stine.wurtz@skanderborg.dk.

Ansøgningsfrist
Tirsdag den 18. februar.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket.

Samtaler afholdes
Onsdag den 26. februar.

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.