Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Er det intensive speciale dig? ITA 3 søger sygeplejersker

Nu har du muligheden for at prøve kræfter med det intensive speciale. Vi søger sygeplejersker til 1-årige vikariater, hvor der er stor sandsynlighed for fastansættelse.

ITA 3 er et velfungerende multidisciplinært intensivt afsnit i Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling V. Kerneopgaven er at yde basal og højteknologisk intensiv behandling og pleje til kritisk syge patienter fra OUH og Region Syddanmark.

Kendetegnende for ITA 3 er faglig stolthed, udvikling, primær sygepleje og et fantastisk kollegialt sammenhold. Herunder et engageret og kompetent personale med en bred sammensætning i forhold til alder og anciennitet, hvor der er fokus på samarbejde og trivsel.

ITA 3 arbejder ud fra fælles værdigrundlag, som er retningsgivende for sygeplejen. Vi arbejder ud fra en høj sygeplejefaglig profil, hvor omhyggelighed, ansvarlighed og opmærksomhed er elementært. Ligeledes er den enkelte sygeplejerskes evne til at udvise ro, omsorg og empati værdsat. I ITA 3 yder vi en patientcentreret sygepleje af høj kvalitet.

Med en stilling i ITA 3 får du:

  • Struktureret oplæringsforløb med en individuel tidsramme, hvor du er tilknyttet to kontaktsygeplejersker. Perioden tilpasses efter dine kompetencer og erfaring
  • Oplæringsperiode, som indbefatter 7 teoridage og 4 opfølgningsdage med bl.a. simulationstræning
  • Faglig opfølgning og trivselssamtaler
  • Stor indflydelse på arbejdstidsplanlægning i MinTid
  • Arbejde hver 2. weekend i 8,5 timers vagter eller hver 3. weekend i 12,15 timers vagter samt 12 vagter på 6 uger
  • Godt arbejdsmiljø og fællesskab med plads til den enkelte, hvor tillid og retfærdighed er centrale nøgleord. Vi samarbejder om den daglige pleje, hvor du vil opleve, at du aldrig er alene og altid har en at sparre med
  • Mulighed for indflydelse og udvikling af sygeplejen i ITA 3


Hvad kendetegner dig?

  • Du har lyst at prøve kræfter med det intensive speciale
  • Du prioriterer sygepleje på højt fagligt niveau, er interesseret i kontinuerlig faglig og personlig udvikling
  • Du besidder højt engagement og selvstændighed
  • Du kan bevare overblikket i akutte situationer
  • Du har fokus på kerneopgaven og ønsker at løse den på bedst mulig vis, både mono- og tværfagligt
  • Du tager ansvar for egen læring og udvikling

 
Yderligere information
Du er velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Henrik Hybel på telefon 6541 5268.
 
Ansøgningsfrist: Mandag den 17. februar 2020
Ansættelsessamtaler: Løbende.

Referencer og børneattest indhentes ved ansættelse.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.