Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

IT-supporter til Digitalisering & IT

 
Trives du i et spændende, varieret og til tider udfordrende job, hvor du er solidt placeret "midt i orkanens øje", så er stillingen i i Digitalisering & IT ved Lemvig Kommune måske lige noget for dig!

Vores servicedesk fungerer som omdrejningspunktet for de mange it-ydelser, der benyttes af kommunens ansatte , som Digitalisering & IT servicerer og samarbejder med. I servicedesken vil du indgå i et team med 2 andre kolleger, hvor du vil få en vigtig rolle i at sikre gode og stabile it-løsninger og oplevelser til brugerne.


Dine opgaver
Dine arbejdsopgaver vil være mangfoldige men den primære opgave er rettet mod at understøtte brugen af it i dagligdagen.

Hovedopgaverne vil være:

  • yde support til brugerne såvel skriftligt, telefonisk som vha. fjernsupport
  • styrke og facilitere intern videndeling samt effektivisere arbejdsgange
  • modtage, kvalificere og løse henvendelser fra brugerne samt løbende monitorere de sager, der oprettes på baggrund heraf
  • skabe gennemsigtighed og overblik over Lemvig Kommunes mange it-ydelser bl.a. ved at udvikle og vedligeholde informationer, vejledninger m.m.
  • løbende at udvikle brugernes viden om vore it-ydelser bl.a. ved at informere gennem relevante kommunikationskanaler

Dine kompetencer
Den ideelle kandidat har følgende kompetencer:
  • Relevant videregående it-uddannelse. Alternativt anden uddannelse suppleret med it-kompetencer erhvervet på anden vis.
  • Du er en teknisk problemknuser, der er hurtig til at identificere brugernes behov og sætter en ære i at hjælpe dem videre.
  • Du er en stærk formidler både i forhold til udarbejdelse af vejledninger, notater, udredninger m.m.
  • Du mestrer dialog og kommunikation til mange og forskellige brugere.
  • Du er engageret, tålmodig og kompetent og er god til sags-opfølgning.
  • Du er kvalitetsbevidst, serviceminded, udadvendt og imødekommende.
  • Du arbejder systematisk, struktureret, grundigt og dokumenterende ud fra afdelingens procedurer og arbejdsgange.
  • Du tager ansvar og kan arbejde selvstændigt og samtidig besidde teamspirit.
     
Om Digitalisering & IT
Du vil organisatorisk være placeret i Digitalisering & IT. Her vil du få 14 hjælpsomme kollegaer, med vidt forskellige baggrunde, som har en humoristisk og uformel omgangstone og som altid står klar med en hjælpende hånd, når du får brug for det.
Vi har en professionel tilgang til servicering og vejledning af alle kommunens ca. 3.500 IT- brugere på kommunens institutioner, skoler osv i et uformelt miljø.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fastansættelse med tiltrædelse 1. oktober 2020 eller efter aftale
Løn- og ansættelsesforhold fastsættes efter gældende overenskomst inkl. pension.


Servicedesk er åben i tidsrummet 7.30-15.40 mandag til onsdag torsdag fra 7.30 – 17.00 og fredag fra 7.30 til 13.30. Du indgår i den forbindelse i en vagtplan, samtidig med at der er en flexordning.
Der kan i enkelte situationer forekomme opgaver uden for normal arbejdstid og/eller på andre adresser - fx i forbindelse med arrangementer og særlige spidsbelastningsperioder. Du skal derfor have kørekort.

For yderligere information vedr. stillingen kan henvendelse ske til Chef for Digitalisering & IT – Thomas Hyldgaard på thomas.hyldgaard@lemvig.dk eller 96631085


Ansøgning
Ansøgning med relevante bilag sendes elektronisk via Lemvig Kommunes hjemmeside senest den 10. august 2020
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 34

Vi opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Læs mere om Lemvig Kommune på www.lemvig.dk/job


 
Læs mere om området på www.lemvig.dk


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.