Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Kontorchef til energiadministrativt kraftcenter i Esbjerg

Brænder du for at være med til at udvikle energiområdet gennem reduktion af virksomhedernes CO2-udledninger og udvikling af energimærkningsordningen? Så er jobbet som kontorchef i Energistyrelsens Center for Energiadministration i Esbjerg noget for dig.

Om jobbet Du får ansvaret for at fortsætte udviklingen af den energiadministrative enhed i Esbjerg som chef for energimærkning og CO2-kvoteadministration. Du indgår i et chefteam, som også har ansvaret for en effektiv administration af støtteordninger til vedvarende energi og udbetaling af tilskud samt energiteknologiske udviklings- og demonstrationsprojekter gennem EUDP (Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram). Vi lægger vægt på løbende udvikling af centeret, så der skabes mest mulig værdi for virksomheder, borgere og samfund.

Opgaverne omfatter bl.a.:

  • Drift- og udviklingsansvar for CO2-kvoteordningen, som omfatter mere end 380 danske virksomheder, og hvor der er stort fokus på at sikre nye administrative rammer fra 2021.
  • Drift- og udviklingsansvar for Energimærkningsordningen, herunder at fortsætte moderniserings- og udviklingsprogrammet i samarbejde med aktører og interesseorganisationer samt andre enheder i Energistyrelsen.
  • Lovforslag, bekendtgørelser, ministerbetjening og policyarbejde.
Om dig Vi er på jagt efter en talentfuld og engageret leder med en stærk faglig profil og erfaring på området, og som har en uddannelsesmæssig baggrund som enten økonom, jurist, ingeniør eller tilsvarende. Du skal have gode analytiske kompetencer og kunne danne dig et overblik over komplekse problemstillinger og sikre de rette prioriteringer. Du skal sikre sammenhæng og balance mellem det juridiske og det tekniske område.

Der vil endvidere blive lagt vægt på:

  • erfaring med lovgivning, regeringsprocesser og ministerbetjening,
  • god politisk tæft,
  • evnen til strategisk at udvikle et fagligt område,
  • motiverende, inspirerende og delegerende ledelsesstil, der skaber holdånd,
  • evnen til at samarbejde på tværs af faggrænser med nysgerrigheden i højsædet,
  • formidlingskompetence - også af komplekst og teknisk stof,
  • evner at etablere tæt og tillidsfuldt samarbejde med interne og eksterne interessenter, samt
  • erfaring med og lyst til driftsoptimering.
Kendskab til centraladministrationen og erfaring fra energiområdet vil være en fordel.

Om os I Energistyrelsen gør vi en forskel hver dag. I Danmark og i lande verden over. Vi ser klimaforandringerne som den største opgave, vi skal være med til at løse.
Vi ved, at vi skal tænke ambitiøst, og vi ved, at vi skal tænke nyt. Vores mål er en klog, grøn omstilling, hvor Danmark går foran, og danske erfaringer anvendes globalt. Hvor nye løsninger og en sikker forsyning tænkes sammen.

Vi har et job med mening. Vi er historien om de moderne nørder, stærke generalister og en ledelse, der vil motivere. Vi er 500 kolleger med en særlig holdånd. Vi er faglige. Vi er nysgerrige. Og så tager vi ansvar for fremtiden. Vi har nemlig en ting til fælles: Vi gør en grøn forskel i hverdagen og for de kommende generationer.

Læs hele vores kernefortælling og få indblik i vores værdier.

Løn- og ansættelsesvilkår Ansættelse sker som kontorchef med indplacering i lønramme 37 og med en årsløn på ca. 800.000 kr. ekskl. pension. Ansættelsen forventes at ske på åremålsvilkår, jf. principperne i aftale om åremålsansættelse og tiltrædelse ønskes pr. 1. august 2020 eller snarest herefter.

Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner.

Supplerende oplysninger kan fås hos vicedirektør Stig Uffe Pedersen, Energistyrelsen, tlf. 4172 9145.

Energistyrelsen betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Ansøgning Du søger via www.ens.dk/job. Benyt funktionen "Søg stillingen" på stillingsopslaget. Din motiverede ansøgning med CV, eksamensbevis og eventuelle øvrige bilag skal være indtastet senest onsdag den 24. juni 2020. Samtaler afholdes løbende.

Kandidater til stillingen skal være indstillet på, at der indgår test i rekrutteringsforløbet.



Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.