Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Handicaphjælper (akut tilkaldevikar) - Skodsborg

Handicaphjælper - (akut tilkaldevikar)

 

Jeg har brug for nogle faste tilkaldevikarer, til løse døgnvagter, der skal hjælpe teamet ved akut sygdom og i tilfælde af anden afløsning. Tiltrædelse skal ske hurtigst mulig. Du skal være en stabil arbejdskraft og må, ligesom mine øvrige hjælpere, kunne lide at arbejde intenst og komprimeret, men således også opnå længere perioder af frihed. Du skal være meget fleksibel, og være klar til at træde til i løbet af ultrakort varsel. Det er virkelig afgørende at du kan opfylde disse krav.

For mine faste hjælpere følger vagterne som udgangspunkt en fastlagt turnus. Du kommer som oftest til at arbejde 1 døgn ad gangen, både på hverdage og i weekender, jul, påske og pinse. Af og til arbejder du også flere døgn i træk. Udover at være akut tilkaldevikar, vil du også få tilbudt eventuelle ledige vagter i min vagtplan som for det meste kører et halvt år ad gangen. På sigt vil der eventuelt være mulighed for en fastansættelse, hvis en af mine faste hjælpere fratræder.

Du kommer til at indgå i et super team på 11 hjælpere, hvor fleksibilitet og hensyn er nøgleord, da alle er aktive, og til tider har brug for at bytte vagter. Derfor er det en stor fordel, at du er uafhængig og kan træde til med kort varsel. Derudover skal du være indstillet på at være oppe indtil flere gange på en nat.

Arbejdet består af alt fra personlig pleje, rengøring, sekretærarbejde og, ved festlige lejligheder, hjælp til blanding af gin tonics og irish coffees. Jeg selv er en meget aktiv og udadvendt 50-årig kvinde, der bor i lejet lejlighed sammen med min mand, nær skov og vand. Min dag er ofte hektisk, fyldt med en bred vifte af aktiviteter bestående af både sjov og alvor. Kort sagt - følg mig i mit liv!

Da jeg bevæger mig rundt i hele landet, er det nødvendigt, at du har kørekort og køreerfaring. Desuden vil det være en fordel, hvis du kan taste rimelig hurtigt på et tastatur. Ryger du ikke, er det fedt! Hvis du gør, sker det udenfor på terrassen - sammen med min mand. Ansøgere mellem 20-45 år foretrækkes.

 

LOBPA varetager arbejdsgiverbeføjelserne for denne ordning. Det er alene LOBPA, der er bemyndiget til at ansætte og opsige handicaphjælpere. Du ansættes derfor gennem LOBPA, der er omfattet af overenskomst for handicaphjælpere, se mere på www.lobpa.dk

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.