Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Pædagog til Bakkelandets Outdoor børnehave

Bakkelandets Friskole og Børnehave søger uddannet pædagog til vores natur og ude-børnehaveafdelingen, Valnødden. Stillingen er på 37 timer ugentligt med tiltrædelse senest 1. august 2020.

Bakkelandets Børnehave ligger på Søhøjlandets højderyg mellem skov og mark, 3 kilometer fra Brædstrup.

Vores natur og ude-børnehave har et tæt samarbejde med Bakkelandets øvrige afdelinger, vuggestue og friskole. Alle afdelinger lægger sig op ad den Grundtvig/Koldske begrebsverden. Her er fortællingen og temaet værdier, som omslutter barnet i en verden, hvor de kan udvikle deres faglige og kropslige kunnen, åndelige bevidsthed og følelsesmæssige udvikling.

I natur og udebørnehaven er vi en del af naturen og det er et sted, hvor børn og voksne er ude 80 % af tiden i al slags vejr. Vi udfordres hver dag af naturen alt efter årstiden. Den daglige rytme er en vekslen mellem fri leg, planlagte aktiviteter og efterligning af de voksnes aktiviteter. Børnene er med i de praktiske gøremål, håndens arbejde og udelivet bærer i sig selv en stor værdi.

Valnødden er for dig der brænder for udelivet i al sags vejr på alle årstider, og hvor naturen danner rammen om børnenes leg og læring, sanseoplevelser, fysisk udfoldelse, og hvor du går foran og forundres over naturen og livets glæder og deler denne begejstring med børnene. Vi forventer, du har sans og blik for de praktiske opgaver fx tørt tøj til våde børn.

Hvis du kan se dig selv ude i naturen hver dag året rundt i al salgs vejr, se dig selv være med til at udvikle Valnøddens rammer som en oase og være med til at skabe rytme og trygge børn i en dagligdag, hvor der værnes om legen, kimen til læring, og hvor du som pædagog i dit engagement og tilstedeværelse til stadighed er en god rollemodel for børnene – ja, så skal du sende en ansøgning.

Vi forventer:

  • at du er udepædagog med hjertet på rette sted i forhold til børn, forældre og kollegaer.
  • at du synes, at det er spændende at være i et anerkendende pædagogisk arbejdsfelt.
  • at du er fleksibel og har stor lyst til at indgå i et samarbejde med Bakkelandets øvrige afdelinger.
  • at du er en god fortæller eller ønsker at blive det - og kan formidle eventyr.
  • at du vil være med til at værne om sproget, kulturen og traditionerne.
  • at du kan tage initiativ og handle ud fra dagens muligheder.
  • at du kan reflektere over egen og andres pædagogiske praksis og sparre med dine kollegaer.
  • at du kan se legemuligheder i elementer fra naturen og se udeværdier i alle årstider.
  • at du kan se værdier i at udføre praktiske gøremål, så børnene erfarer både ved at se og gøre.

Læs mere om os på www.bakkelandet.dk

Du kan kontakte Souschef Helle Nørremark eller Fællesleder Johnny Beier Hessellund på tlf. 7575 3888 og høre nærmere om stillingen.

 

Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomster.

 

Ansøgning med relevante bilag fremsendes elektronisk til jbh@bakkelandets-friskole.dk – mærket ”Outdoor”. Ansøgningen skal være os i hænde senest d. 24. juni 2020. Samtaler med udvalgte ansøgere vil løbende finde sted.

Hvis ansøgere ikke bliver kaldt til samtale, skal disse antage, at stillingen er besat til anden side.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.