Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Medarbejder til Facility Management

Til FM-teamet på Danmarks største erhvervshavn søger vi en serviceorienteret bygningskonstruktør eller byggetekniker med håndværksmæssig baggrund. Vores nye kollegaskal medvirke til fortsat udvikling af FM-funktionen og sikre optimal bæredygtig drift og vedligehold af alle Aarhus Havns bygninger og pakhuse.  

Jobbet:

Vi søger en ny kollega, der i samarbejde med teamets øvrige tre medarbejdere, kan være med til at løse vores servicefunktioner og de bygningstekniske driftsfunktioner i såvel Havnecenteret som på havnens øvrige bygninger og pakhuse. Arbejdsopgaverne vil primært omfatte:

  • Gennemførelse af løbende drift- og vedligeholdsopgaver af primært bygningsteknisk karakter, herunder IT-styring af D&V-opgaver
  • Koordinering og planlægning af løbende opgaver med såvel kolleger som eksterne håndværkere og servicefolk
  • Udarbejdelse af projektmateriale for ændringer og ombygninger
  • Projektledelse for nogle af havnens bygningsprojekter
  • Bistand til Facility Service i Havnecentret og styring af funktionerne via et IT-driftssystem: Main Manager
  • Bidrage til indkøb af inventar og bygningsudstyr
  • Udarbejdelse af aftaler med eksterne servicefirmaer og håndværkere
  • Udførelse af mindre praktiske opgaver af håndværksmæssig karakter

Din profil:

Vi forestiller os, at vores nye kollega arbejder som bygningskonstruktør, byggetekniker eller lignende med en håndværksmæssig baggrund samt har erfaring med arbejde fra en Facility Management-funktion, herunder gerne med projektering, udbud og aftaleindgåelse.

Du er habil IT-bruger og har kendskab til IT-driftsprogrammer som fx Main Manager.

Du er serviceminded og udviklingsorienteret - gerne med erfaring fra en serviceorienteret organisation, hvor du er vant til at agere i samspil med forskellige interessenter samt udføre en bred vifte af opgaver indenfor Facility-området.

Du er samarbejdsorienteret, har et godt humør og en positiv tilgang til nye arbejdsopgaver. Du kan holde styr på mange sideløbende opgaver, hvorfor du er god til at planlægge og arbejde struktureret.

Aarhus Havn som arbejdsplads:

Aarhus Havn er Danmarks største erhvervshavn med markante markedsandele. Vi er en forretningsorienteret virksomhed i positiv udvikling og med en vækstorienteret strategi, hvor nøgleord som kundefokus, bæredygtighed og digitalisering er centrale parametre for havnens fortsatte udvikling og vækst.  

Vi tilbyder en spændende arbejdsplads med gode udviklingsmuligheder og varierede arbejdsopgaver. Vi har et uhøjtideligt arbejdsmiljø med frihed under ansvar og fokus på det, der skaber værdi for vores kunder.

Løn, pensions- og ansættelsesvilkår iht. gældende overenskomst og lokalaftale.

Vil du vide mere:

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Kim Meilstrup på telefon 2060 5282.

Ansøgningsfrist er den 2. august 2020. Samtaler forventes afholdt i uge 33 og 34.

Ansættelse snarest muligt.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.