Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Undervisningsassistenter på Økonomisk Institut, CBS

Økonomisk Institut på CBS søger Undervisningsassistenter i Mikroøkonomi og Kvantitativ metode inden for økonomi på bachelor niveau til besættelse den 1. august 2020 med undervisningsstart i uge 36.

Der er tale om midlertidige deltidsstillinger, som er tidsbegrænset for tre år, med mulighed for 2 forlængelser af tre års varighed.

Stillingerne omfatter

  • Undervisning/øvelser
  • Vejledning af studerende
  • Rettelse af eksamensopgaver og evt. løbende hjemmeopgaver

Kvalifikationer
Kvalifikationskravet er relevant kandidateksamen. Undervisningsmæssige kvalifikationer vil indgå i bedømmelsesgrundlaget. Undervisning foregår på dansk, men man skal beherske engelsk.

Ansættelsesforhold
Løn og ansættelse sker i henhold til Finansministeriets cirkulære om timelønnet undervisning. Timetallet kan variere efter behov i de enkelte semestre og kan højst være 780 timer pr. studieår. Timesatsen er 283 kr. inkluderet feriepenge. I forbindelse med ansættelse som undervisningsassistent må den kommende medarbejder være villig til at gennemgå et pædagogisk instruktionskursus arrangeret af CBS samt deltage i lærermøder.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen og faget ”Kvantitativ metode inden for økonomi” er du velkommen til at kontakte Leslie Christensen på mail lc.eco@cbs.dk.

For at høre mere om stillingen og faget ”Mikroøkonomi” skal du kontakte Philip Rosenbaum pr.eco@cbs.dk.

Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er 26.07.2020

Der forventes at afholde samtaler i uge 31 og 32.

Din ansøgning
Du søger stillingen online ved at åbne linket "søg online", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter ansøgning med oplysninger om tidligere beskæftigelse, eksamenspapirer, CV samt yderligere bilag.

Oplysning om tidligere relevant undervisningsvirksomhed – herunder varighed– skal fremgå af ansøgningen. Dokumentation heraf samt dokumentation for undervisningsmæssige kvalifikationer og andre særlige kvalifikationer skal vedlægges ansøgningen.

Ansøgninger behandles i henhold til bekendtgørelse af 31. august 2000, hvilket betyder, at de indkomne ansøgninger bedømmes af en sagkyndig person. Ansøgere bedes medsende en eventuel publikationsliste med en angivelse af, hvilke arbejder der ønskes bedømt.

Ansøgninger behandles i henhold til bekendtgørelse om ansættelse af videnskabeligt personale ved universiteter (ansættelsesbekendtgørelsen).

Du kan finde yderligere information om CBS og instituttet på www.cbs.dk.

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.