Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Ph.d.-kandidat til projekt om palliativ intervention ved Det Nationale Forskningscenter for Pædiatrisk Onkologi (CONTROL), Rigshospitalet

Det Nationale Forskningscenter for Pædiatrisk Onkologi (CONTROL) søger selvstændig Ph.d.-kandidat til projekt om den palliative indsats til børn og unge med kræft.

CONTROL er et nyt paraply-forskningscenter etableret på baggrund af en donation fra Kræftens Bekæmpelses Knæk Cancer midler og Børnecancerfonden. Forskningscenteret samler i alt 17 forskellige forskningsområder indenfor pædiatrisk onkologi, herunder den palliative indsats til børn og unge med kræft.

Den palliative indsats til børn og unge med kræft har til formål at øge livskvaliteten for det syge barn og familien og skal iværksættes på diagnosetidspunktet. Den palliative indsats ydes i et samarbejde mellem de børneonkologiske afdelinger og de regionale specialiserede pædiatriske palliative teams ved en tværfaglig indsats.

Hvert år diagnosticeres 180 – 200 danske børn og unge

Projektet gennemføres i et samarbejde mellem de Børneonkologiske Afdelinger ved Rigshospitalet og Aarhus Universitetshospital samt Palliativt Team for Børn og Unge, Rigshospital og Enhed for Lindrende Behandling, Aarhus Universitetshospital. Ph.d.-kandidaten vil blive tilknyttet børneonkologisk forskningslaboratoriums (Bonkolab) Psykosociale Forskningsgruppe med det primære arbejdssted på Rigshospitalet. Bonkolab er en tværfaglig forskningsenhed hvor der er tilknyttet ca. 50 forskere fra studerende til post. doc niveau. Bonkolab er Nordens største forskningsenhed som forsker i cancer ætiologi, nye behandlingsstrategier, farmakologi, toksicitet, og rehabilitering. Desuden vil kortere ophold ved Aarhus Universitetshospital forventes, både i enheden for lindrende behandling og i den børneonkologiske forskningsgruppe.

Projektet er 3-årigt og på nuværende tidspunkt delvist finansieret med 2 års lønmidler til Ph.d.-kandidaten. Der må forventes fondsansøgninger om supplerende forskningsmidler til egen løn, driftsomkostninger og studieophold.

Ansøgers kvalifikationer

  • Sundhedsfaglig kandidatuddannelse (f.eks. cand.psych., cand.med., cand.scient.san.publ. e.l.)
  • Flydende dansk og gode engelskkundskaber (tale og skrift)
  • Erfaring med videnskabeligt arbejde og forskning
  • Gerne erfaring fra arbejde med mennesker i eksistentiel forandring
  • Gerne erfaring med kommunikation med børn og unge
Vi kan tilbyde:

  • Et forskningsprojekt, der kan være med til at gøre en forskel for familier til børn og unge med kræft
  • Mulighed for at opnå forskningserfaring indenfor det psykosociale og palliative forskningsområde
  • Et meningsfyldt og inspirerende nationalt forskningsmiljø i CONTROL.
Løn og ansættelsesforhold
Arbejdstiden er 37 timer ugentligt. Løn og pension efter gældende overenskomst mellem Rigshospitalet og ansøgers faglige organisation.

Yderligere information om stillingen og projektet kan fås ved henvendelse til overlæge Marianne Olsen, Palliativt Team for Børn og Unge, tlf. 35 45 95 57, seniorforsker Hanne Bækgaard, Bonkolab, tlf. 35459647 eller overlæge Mette Asbjørn Neergaard, Enhed for Lindrende Behandling, Aarhus Universitetshospital tlf. 78 45 49 90.

Ansøgningen sendes elektronisk og vedlægges kopi af autorisation, CV, evt. publikationsliste eller resumé af kandidatopgave.

Ansøgningsfrist: 3. august 2020.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 33 og 34.

Tiltrædelse: 1. september 2020 eller snarest derefter.

Stillinger i Juliane Marie Centret er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest. Centret indhenter børneattesten hos Rigspolitiet, efter samtykke fra ansøger.

Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.

Rigshospitalet er en del af Region Hovedstaden.




Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.