Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Vil du være med til at implementere et fælles budgetsystem til hele staten?

Har du interesse for implementering, effektiv opgaveløsning og styring i den offentlige sektor, og har du en god forståelse for samspillet mellem faglig opgavevaretagelse og økonomi, så er en stilling med fokus på at udvikle og implementere enkel og værdiskabende styring på tværs af statslige institutioner måske noget for dig.

I Økonomistyrelsen hjælper vi de offentlige arbejdspladser med at blive så veldrevne og velfungerende som muligt. Og til det arbejde har vi brug for din hjælp.

Med en central placering i Finansministeriets koncern tilbyder vi en hverdag i et miljø tæt på den politiske beslutningsproces og inden for et område, der har politisk opmærksomhed. Du tilegner dig værktøjer og kompetencer inden for økonomistyring, mål- og resultatstyring, driftsstyring, ledelsesrapportering og mange andre emner, der bidrager til en bedre og enklere styring i den offentlige sektor. Det betyder, at den enkelte medarbejder udvikler både klassiske embedsmandskundskaber og værktøjer, som kendetegner konsulentbranchen.

Fælles budgetsystem for hele staten
Vi søger en ny kollega, der vil hjælpe os med at implementere et fællesstatsligt budgetsystem i de statslige institutioner. Implementeringen af et nyt budgetsystem indebærer en række forandringer for de institutioner og medarbejdere, der skal tage løsningen i brug. Vi rådgiver og sparrer med både ledere og medarbejdere i de enkelte institutioner, og hjælper dem godt i gang med at anvende løsningen og få godt styr på både budget- og opfølgningsprocesser.

Du vil i høj grad selv have mulighed for at præge både dine opgaver og selve implementeringsindsatsen.

Om dig
Du er nyuddannet eller har nogle års erfaring fra centraladministrationen, konsulentbranchen eller organisationer i den private eller offentlige sektor. Det er en fordel, hvis du har relevant erfaring inden for økonomistyring og/eller forretningsudvikling.

Konkret lægger vi vægt på, at du:

  • Har interesse for såvel udvikling som implementering af styring i bred forstand og samspillet mellem økonomi og ressourcer, forretning og systemer
  • Er interesseret i digitale løsninger og trives med at formidle og udbrede bedste praksis til andre. Er skarp til tal og er i stand at fordybe dig i processer, data såvel som i systemer.
  • Er samtidig i stand til at se ud over tallene og kan kommunikere løsninger og tiltag til vores interessenter i øjenhøjde.
  • Drives af at skabe resultater og gøre en forskel på tværs af statslige institutioner.
  • Trives med at arbejde projektbaseret og som en del af et hold.
  • Det er en fordel, men ikke et krav, at du har kendskab til de statslige regnskabs- og bevillingsregler, herunder registreringsrammer og statens kontoplan.
  • Har en økonomisk eller samfundsvidenskabelig uddannelse (fx cand.polit., cand.scient.pol., cand.oecon., cand.scient.adm. eller cand.merc.)
Om os
Stillingerne er placeret i Økonomistyrelsens Kontor for Implementering af Resultat- og Økonomistyring. Her er vi pt. 18 medarbejdere, og vi er kendetegnet ved at have et udviklende og højt fagligt miljø, hvor der samtidig er fokus på, at det skal være sjovt og inspirerende at gå på arbejde. Der er højt til loftet, en flad struktur og en uformel omgangstone. Samtidig gør vores projektbaserede tilgang, at vi skaber resultater i fællesskab.

Vi tilbyder en stejl læringskurve for både den yngre og den mere erfarne medarbejder, hvor ansvaret løbende vokser i takt med at dine egne kompetencer udvikles. Samtidig justeres projekter og arbejdsfordeling i kontoret løbende, og der vil derfor være mulighed for at arbejde med flere forskellige områder under hensyntagen til dine kompetencer og erfaringer.

Der vil på sigt være gode muligheder for at rokere til andre dele af Finansministeriets koncern, og vi kan samtidig tilbyde et job, der gør sig gældende for en fremtidig karriere i både det offentlige og private.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer om ugen. Du ansættes som fuldmægtig eller konsulent efter overenskomst for akademikere i staten.

Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Finansministeriets departement, Digitaliseringsstyrelsen, Statens Administration, Statens It og Økonomistyrelsen.

Yderligere oplysninger
Du kan få yderligere oplysninger om stillingen hos teamleder Jakob Panduro på telefon 41 78 24 50 eller kontorchef Pia Løvengren Ravn på telefon 41 78 24 06.

Ansøgning
Din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag sendes via Statens eRekruttering senest d. 16. august 2020. Tryk på knappen ”søg stillingen”.

Stillingerne ønskes besat snarest muligt, og der vil derfor blive afholdt samtaler løbende. Der anvendes test i forbindelse med samtalerne.

Økonomistyrelsen opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.