Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Ansvarsbevidst social- og sundhedsassistent som brænder for at arbejde i psykiatrien

Er du god til at holde overblikket i pressede situationer? Motiveres du af tværfagligt samarbejde om behandlingsforløb? Kunne du tænke dig at blive en del af erfarent og fagligt stærkt team? Vil du være med til at gøre en forskel for mennesker der har det psykisk svært, og skabe det gode indlæggelsesforløb med fokus på den enkelte patients ressourcer og behov, så læs videre.

På Psykiatrisk Center Nordsjællands afsnit 2320 er vi på udkig efter vores nye kollega – måske det er dig?

Afsnit 2320 er et intensivt voksenpsykiatrisk afsnit, som modtager patienter fra hele Nordsjælland med et særligt behov for intensiv behandling, observation og sygepleje.

Lidt om målgruppen og vores behandlingstilgang
Vores målgruppe er hovedsagelig patienter, som er lidende af psykoser, depression, kriser, misbrug, og personlighedsforstyrrelser, samt en del patienter med retslig status.

Behandlingen og sygeplejen er tilrettelagt ud fra en recovery-orienteret tilgang til behandling og rehabilitering, hvor inddragelse af patienter og pårørende er i centrum, således vi kan skabe et godt og trygt indlæggelses forløb. Som en anden væsentlig del af behandlingen tilbydes kognitiv adfærdsterapi.

Dine opgaver som social- og sundhedsassistent på 2320
Din kerneopgave bliver relations arbejde, behandling og pleje af patienterne på afsnittet med udgangspunkt i deres ønsker og behov. I den forbindelse får du ansvaret for finde en tilgang, der matcher den enkeltes ressourcer og hvor de får den omsorg og tryghed, de har brug for.

I tæt samarbejde med dine tværfaglige kollegaer vil du desuden komme til at arbejde med:

  • Beroligende metoder og deeskalerende teknikker
  • Miljøterapi og meningsfulde aktiviteter tilpasset den enkeltes behov for struktur og forudsigelighed i hverdagen.
  • Meningsfulde aktiviteter
  • Nedbringelse af tvang
Vi søger en kollega, der:

  • Har lyst og interesse for at arbejde med psykiatriske speciale
  • Er god til at bevare overblikket - også i pressede situationer
  • Er nysgerrig på at arbejde med forebyggelse af konflikter og tvang
  • Er engageret, selvstændig og ansvarsbevidst
  • Er god til at arbejde sammen med andre
  • Har lyst til at udvikle sig både faglig og personligt
Rets psykiatrisk erfaring er et plus, men ikke et krav.

Vi tilbyder
Vi tilbyder et veltilrettelagt introduktionsprogram, som er tilpasset dig, så du får et grundigt indblik i specialet, lærer afdelingens arbejdsgange at kende, samt dine nye kollegaer. Derudover tilbyder vi:

  • Et fagligt og socialt velfungerende afsnit med få udskiftninger, og hvor der er rig mulighed for sidemandsoplæring af en erfaren kollega
  • En spændende arbejdsplads hvor du forventes at deltage aktivt i arbejdet med at udvikle en forbedringskultur.
  • Medbestemmelse ved vagtplanlægning
  • Kognitiv supervision i afsnittet som led i den fortsatte implementering af kognitiv adfærdsterapi
  • Undervisning af hele personalegruppen, med fokus på kognitiv adfærdsterapi, safewards, recovery, nedbringelse af tvang, deeskalering, psykofysisk træning o.l.
Faglig udvikling og din sikkerhed betyder meget for os
Afsnit 2320 arbejder som resten af centret også med Lean-metoden til udvikling af systematiske løbende forbedringer, samt safewards til nedbringelse af tvang. Derudover har vi fået et interventionsteam, bestående af flere vedligeholdelses instruktør, der underviser og vejleder i psykofysisk træning, samt deeskalerings teknikker.

En lille hilsen fra afdelingssygeplejerske Charlotte
”Jeg har den fornøjelse at være afdelingssygeplejerske for en stærk, stabil og humørfyldt personalegruppe med mange års erfaring.

Som leder har jeg et stort fokus på medarbejdernes velvære og det gode arbejdsmiljø. Dertil lægger jeg meget vægt på vidensdelingen og det tværfaglige samarbejde. Jeg deler meget gerne ud af mine erfaringer – og modtager gerne, når andre vil dele deres erfaringer. I min optik er dette nemlig med til at skabe det fællesskab og den respekt og tryghed, der er på vores afdeling.

Er dette nogle værdier du deler, så glæder jeg mig meget til at høre fra dig.”



En lille hilsen fra personalet på afsnit 2320

"Velkommen til 2320-familien. Vi er en broget skare af kompetente medarbejdere, som går på arbejdet med stort engagement, viden og ikke mindst dårlig humor. Vi går højt op i at passe på hinanden og ikke mindst vores patienter. Udover det arbejdsmæssige, så vægter vi også det sociale samvær udenfor afdelingen. Vi glæder os til at byde dig velkommen."

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer. Vi opnormerer i aftenvagten, så det vil være muligt at søge en stilling i fortrinsvis aftenvagter med arbejdsweekend hver anden weekend. Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

Du kan høre og læse mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".

Vi glæder os til at høre fra dig
Har du nogle spørgsmål, eller ønsker du at vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Charlotte Kirkegaard Petersen på telefon 38 64 32 40. Du er også velkommen til at besøge afsnittet. Vi byder gerne på en kop kaffe og en rundvisning.

Søg via link senest mandag den 20. juli 2020, kl. 12.00.

Du bedes uploade en motiveret ansøgning, CV, uddannelsesbevis og andre relevante dokumenter. Vi indkalder løbende til ansættelsessamtaler.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.