Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Ansvarshavende aftensygeplejerske til tværgående aftenteam i Hjemmeplejen VBH

Genopslag

Med afsæt i en kommende organisationsændring er vi nu atter på vej til at sætte kurs mod at styrke den faglige indsats og øge fællesskabsfølelsen og sammenhængskraften i aftenvagten.


Savner du arbejdsmæssige udfordringer og en arbejdsplads, som prioriterer og anerkender dine kvaliteter såvel fagligt som menneskeligt, så læs mere her.

Du har faglige egenskaber, som betyder, at du kan delegere, vejlede og formidle faglighed i et stabilt og bredt samarbejdende aftenteam.

Som kulturbærer er du medvirkende til at skabe synergi, faglighed og trivsel, og du forstår balancen imellem at udøve klinisk lederskab og socialt sammenhold. Du er energisk og initiativrig og går ikke af vejen for at stille dig forrest. I lige så høj grad kan du stikke en finger i jorden, aflæse dine omgivelser og med dit engagement og dine holdninger skabe sammenhængskraft og forståelse.

Du ved, at man lykkes sammen og ikke er bedre end det svageste led. Du har derfor et godt overblik over kompetencer, faglighed og de generelle udfordringer, man møder i et engageret og stærkt aftenteam, hvor sammenholdet er stærkt, og forskelligheden er stor. Den gennemsnitlige ansættelsestid er +11 år, og der er derfor en erfaringsmæssig ballast på tværs af teamet og et sammenhold, som skaber en høj grad af trivsel.

Din indsats er vigtig, og det er dig, som fortsætter kvaliteten fra sygeplejen om dagen. Derfor samarbejder du problemfrit såvel med personale som ledere på tværs af hjemmeplejen.

Du har

  • sundhedsfaglig baggrund som sygeplejerske
  • ansvarstagende adfærd og kompetencer
  • evnen til at delegere, udvikle og udvise klinisk lederskab
  • menneskelige kvaliteter og en god forståelse for udvikling af kultur

Du tilbydes

  • en stilling med særligt gode forhold og muligheder for din udvikling
  • et aftenteam med fællesskabsfølelse og en god fordeling af mænd og kvinder, som støtter og hjælper hinanden fagligt og socialt
  • en organisation med opbakning og ressourcer til at fremme udviklingen
  • IT-ressourcer og -redskaber, så du kan udføre dine opgaver professionelt
  • tillæg i stillingen både for din evne til at tage ansvar samt din kompetence til at udvise klinisk lederskab om aftenen

Du trives i en kommune, hvor serviceniveauet er højt og tilfredsheden generelt stor. Hvor mulighederne er mange, og man evner at omsætte faglige mål til retning, der skaber mening og indhold for både borgere og medarbejdere.

Mere information
For yderligere informationer om stillingen kontakt venligst Marie Krogsøe på 2348 1193.

Søg via nedenstående link senest fredag den 18. september 2020

Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om os på vores-hverdag.dk.
 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.