Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Ansvarshavende aftenvagt SSA - Social og sundhedsassistent



Ansvarshavende aftenvagt: SSA/social- og sundhedsassistent på vores stabile 5:2 aftenhold i Brøndby.

Vil du være ansvarshavende samt en del af et erfarent aftenteam ved Ældrecentret Nygårds Plads i Brøndby, kun 17 min. fra Kbh. Hovedbanegård, så læs mere her:

Vi ønsker at tiltrække en som dig, som kan og vil præge arbejdspladsen og som ønsker at tage ansvar.

Du har:

  • En uddannelse og erfaring som social- og sundhedsassistent
  • Evnen til at træde i karakter
  • Lysten til at tage ansvar for de sygeplejefaglige vurderinger og prioriteringer
  • Evnen til at sikre dokumentation og den faglige kvalitet generelt
  • Gode faglige kompetencer og ønsker at fortsætte din faglige udvikling
  • Overblik og kan bevare roen
  • Evnen til at samarbejde
  • Du sikrer personaledækning ved sygdom.

Du tilbydes:

  • Indflydelse og medansvar for kvaliteten af sygeplejen på aftenholdet
  • Kolleger med erfaring, humor og højt til loftet
  • En organisation med ambitioner og gode ressourcer
  • En arbejdsplads med rig mulighed for faglig udvikling
  • En stilling med mødetid 15.15-23.15/ 15.00-23.00
  • En stilling med gode parkeringsforhold og nær bus og tog.

Vi har det sjovt sammen om aftenen i afdelingen, både sammen med beboerne og sammen som team. Vi er 3 bomstærke, humørfyldte og erfarne kvinder, som søger en ligesindet, der ligesom os sætter pris på, at man kan sige tingene til hinanden uden indpakning, med et glimt i øjet og altid med omsorgen for hinanden in mente.

Vi er optaget af at arbejde ud fra tanken om hverdagstræning, også om aftenen. Det betyder, at beboerne deltager og bruger alle de funktioner de har, så det styrker deres udvikling og vedligeholder funktionsniveauet. Vi hjælper hinanden på tværs af teamet og roterer imellem måden vi arbejder sammen på 2 og 2. Det giver dynamik, afveksling og det styrker fagligheden for os alle 4.

Du kommer til en arbejdsplads, hvor det prioriteres, at alle udvikler sig fagligt.
Det betyder, at du kan forvente tilbud om deltagelse på forskellige kurser og uddannelser. Du må også gerne selv have ønsker til din faglige udvikling, vi gør alt, hvad vi kan for at tilgodese dette i hverdagen.

Vi er stolte af at være på en arbejdsplads, hvor tilsynene er ”særdeles tilfredsstillende”, for det betyder at vi gør det godt allesammen. Viden deles på tværs og faglige indsatser som eksempelvis demensrejseholdet er gode eksempler på, at læring og udvikling sker på tværs af hele centret, så det kommer alle medarbejdere til gavn, også os på aftenholdet.

Skriv eller ring til os, hvis du er blevet nysgerrig og gerne vil vide mere. Vores ledere sidder klar ved telefonen - Heidi Nolsöe på tlf. 30572055 og Kristina Pedersen på tlf. 24349210 og glæder sig til at høre fra dig!

Vi ser frem til at læse din ansøgning og til at se dig til samtalen herude hos os.

Vi sætter faglighed, selvstændighed og indflydelse højt. Derfor er din opgave i høj grad at understøtte egen samt kollegaers faglighed og samarbejde, så alle yder deres allerbedste til glæde for beboerne, dine kolleger og ikke mindst dig selv.
Vi lægger stor vægt på dokumentation og kollegial sparring. Vi arbejder med spændende projekter, aktuelt: ”I sikre hænder”, ”Demensrejseholdet” og NADA øreakupunktur – som vi også implementerer løbende i aftenvagten.

Vi er et meget velrenommeret ældrecenter, kendt for at være visionære, moderne og fagligt dygtige. Vi får ros for en åben, imødekommende og god stemning fra både borgere, pårørende og samarbejdspartnere.

Vi afholder ansættelsessamtaler løbende, så sæt dig ved computeren og send os din ansøgning og CV, dog senest søndag den 23. august 2020.

Du får løn efter overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

Vores virksomhedsplan samt yderligere oplysninger om Ældrecentret Nygårds Plads kan hentes på vores hjemmeside www.brondby.dk/nygaardsplads

 
 

Sådan søger du stillingen:
Søg stillingen via knappen "Send ansøgning". Her kan du uploade din ansøgning og CV samt evt. relevant dokumentation.

I Brøndby Kommune er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest. Ved beskæftigelse og direkte kontakt med børn under 15 år, indhentes der også en børneattest.

Brøndby Kommune har pr. 1. oktober 2019 indført røgfri arbejdstid.

Om Brøndby:
Brøndby er en centralt beliggende hovedstadskommune med cirka 35.500 indbyggere. Byens puls er præget af fællesskab, mangfoldighed og en stærk idrætskultur. Vi er en kommune med kant og spændende kontraster med bolig- og erhvervsområder, skove, grønne områder og Strandparken med havet og indsøerne.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.