Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Ansvarshavende social- og sundhedsassistent til nattevagt

  • Stillingen er på 31 timer/uge samt hver 2. weekend. Der arbejdes efter princippet 7/7 og vagterne ligger i Ulige uger
  • Plejecenter Lundehaven består af 48 plejeboliger samt 19 ældreboliger.
  • Ansættelse pr. 1. april eller efter aftale.

I Ballerup Kommune arbejder vi i øjeblikket med kompetenceudvikling i forhold til medicinhåndtering, og vi har gennemgået forløb med demensrejseholdet i efteråret 2019 på vores plejecentre. Lokalt på Lundehaven har vi et stort ønske om at arbejde videre med værdighed i ældreplejen i 2020. Kunne du tænke dig at være med til dette, så læs videre.
 
FOKUS PÅ FAGLIGHED, KVALITET OG UDVIKLING
Personalegruppen er en tværfaglig gruppe med mange faglige og menneskelige styrker. Vi er professionelle og tager vores arbejde seriøst, men vi sætter pris på humor i hverdagen, og vi prioriterer at hygge os – især sammen med borgerne. Vi har fokus på aktiviteter for borgerne, trivsel for alle, nærvær i forhold til borgerne, kost og kultur, kompetenceudvikling, god og nærværende ledelse samt meget mere.

VI FORVENTER, AT DU
  • er interesseret i ældre mennesker, deres liv og livskvalitet
  • har lyst til at være med i tæt kontakt med beboere og kolleger
  • kan lide og har forståelse for at arbejde med demensramte borgere
  • kan praktisere et professionelt fagligt niveau
  • kan samarbejde mono- og tværfagligt
  • vil være med til at udvikle samt skabe og vedligeholde traditioner
  • kan tilslutte dig og arbejde ud fra vores vision, mission og værdier
  • udviser modenhed og ansvarlighed
  • er fleksibel og har gå på mod
  • er god til at kommunikere - både mundtligt og skriftligt
  • har en reflekterende adfærd
  • har klinisk erfaring - gerne inden for geriatrien eller psykiatri
  • har kendskab til IT på brugerniveau (KMD Nexus, FS3, FMK og explore)
  • er møde- og arbejdsstabil

VI ER ET LEVENDE HUS I UDVIKLING OG KAN TILBYDE
  • en arbejdsplads, der arbejder målrettet på at sikre kvalitet og faglig udvikling
  • kompetenceudvikling, både individuelt og i samarbejdsrelationer
  • en bred sammensat personalegruppe med mange faglige og menneskelige styrker
  • en attraktiv arbejdsplads, hvor vi lægger vægt på og arbejder med arbejdsglæde og anerkendende kommunikation
  • målrettet fokus på APV, trivsel og arbejdsmiljø
  • en røgfri arbejdsplads for personalet

HVEM ER VI
Lundehaven er et lyst og åbent plejecenter, hvor der bor 73 beboere i 48 plejeboliger og 19 ældreboliger. Vi har ansat kvalitets- og udviklingssygeplejerske, aktivitetsmedarbejder og frivilligkoordinator. Hertil har vi en stab af frivillige, som hjælper os med forskellige aktiviteter til glæde for beboerne. Afdelingens personale består af sygeplejersker, klinisk vejleder, social- og sundhedsassistenter/-hjælpere og sygehjælpere. Afdelingen er desuden uddannelsessted for studerende og elever.

På Lundehaven arbejder ud fra vores vision om, at Vi sammen skaber fremtidens velfærd, vi inddrager borgeren, vi samarbejder og tænker nyt i opgaveløsningen.
Vi understøtter den enkelte borgers ønsker for et godt, sundt og værdigt liv. Vi tager udgangspunkt i borgerens ønsker, ressourcer og netværk og finder de bedste løsninger sammen med borgeren. Vores kerneopgave er, at vi inden for de givne rammer (økonomiske og lovpligtige) driver Rosenhaven og Lundehaven således, at beboere, pårørende og personale trives og har mulighed for udvikling.
 
Vi arbejder aktivt med værdierne: Samarbejde - Faglighed – Loyalitet
Sammen opnår vi trivsel, hvor vi skaber tryghed og nærvær ved at møde hinanden med respekt, omsorg og åbenhed.

YDERLIGERE INFORMATION
For yderligere oplysninger om ovenstående stilling er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Lise Wix Andreasen på telefon 4477 1971 eller social- og sundhedsassistent Mette Bradsted på telefon 2069 1379 i tidsrummet 23.15-07.30. Du kan også læse mere om os på: https://lundehaven.ballerup.dk/

LØN OG ANSÆTTELSESVILKÅR
Løn og ansættelse ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

ANSØGNINGSFRIST: 23. FEBRUAR 2020 - KL. 12.00.
Ansættelsessamtaler bliver afholdt løbende.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ”send ansøgning” og vedhæft din ansøgning, dit CV og dit uddannelsesbevis.

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.
 





Ballerup Kommune

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.