Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Applikationskoordinator til Sundhedsplatformen




Er nye udfordringer lige dig? Trives du i et travlt miljø? Og har du erfaringer med at være problemknuser og finde løsninger på komplekse problemstillinger i et tæt samarbejde med brugere og andre udviklere? Så har vi jobbet til dig.

Region Hovedstaden og Region Sjælland er gået sammen om at anskaffe, implementere og drifte en fælles elektronisk patientjournal, Sundhedsplatformen.

Sundhedsplatformen er implementeret på alle hospitaler og sygehuse i de to regioner. Derfor søger vi en applikationskoordinator til at være med til at videreudvikle og drifte Operationsmodulet, som ligger i sektionen Operation.

Din kommende hverdag
Den primære forankring af vedligeholdelsen og udviklingen af Sundhedsplatformen er i enheden Sundhedsplatformen, som er placeret i Center for It, Medico og Telefoni (CIMT).

Du vil skulle navigere i spændingsfeltet mellem it-fagligt personale og klinisk personale fra hospitalerne, og der er gode muligheder for både personlig og faglig udvikling.

Ansvar og opgaver
Som applikationskoordinator hos os kommer du til at stå for opbygning/vedligeholdelse af sundhedsfaglige og administrative løsninger i Sundhedsplatformen til It-understøttelse af hospitalernes kliniske arbejde i samarbejde med leverandører og 3. parts-systemer.

Ligeledes kommer du til at medvirke til kvalitetssikring og test af ændringer, opgraderinger og nye versioner samt udføre klinisk systemadministration og support, herunder løsning af incidents, service–request og problems.

Du skal også sikre tæt koordination til andre applikationsteams og 3. parts-systemer samt medvirke til opsamling, prioritering, specificering og gennemførelse af nødvendige ændringer i løsningen.

Derudover skal du:

  • specificere nødvendige forretningsbehov i forhold til konfiguration i Sundhedsplatformen, deltage i sitevisits og optimeringsindsats på de kliniske afdelinger på hospitalerne
  • være tovholder på mindre udviklingsopgaver
  • deltage som projektmedarbejder på udviklingsprojekter i Sundhedsplatformen
  • lave dybdegående analyser af kliniske og administrative arbejdsgange, behov for dataregistrering og uddata samt andre emner, der indgår i opsætning/vedligeholdelse
  • lave analyse og opbygning af nødvendige behov for beslutnings- og processtøtte
  • lave analyse af nye versioner af løsningen i forhold til opsætning og implementering
Din profil
Vi søger en kollega, der har en grundlæggende sundhedsfaglig/administrativ uddannelse eller It-uddannelse gerne med kendskab til Sundheds-It. Dertil er det en fordel, hvis du har et par års erfaring og kendskab til sundhedsvæsenet.

Derudover vil det være en fordel, at du har:
  • It-overblik, herunder relevant viden om og forståelse for sammenhæng mellem udvikling, organisatorisk implementering, drift og support
  • kendskab til Sundhedsplatformen, gerne certificeret i Epic
  • kendskab til formidling, herunder gerne undervisningserfaring
Derudover forventer vi, at du:
  • kan arbejde selvstændigt og tager ansvar for dine opgaver
  • har god forståelse for workflows og processer
  • er god til at kommunikere med mange forskellige faggrupper og interessenter
  • arbejder logisk og struktureret i forhold til opgaveløsning
  • er udadvendt, energisk og god til at samarbejde på tværs af en stor og kompleks organisation
  • er positiv og har en proaktiv tilgang til opgavehåndtering
  • har gode engelskkundskaber på skrift og tale
For at kunne arbejde i Sundhedsplatformen skal du være certificeret af EPIC (leverandør på Sundhedsplatformen). Det nærmere certificeringsforløb vil blive tilpasset dine arbejdsopgaver, kompetencer og eksisterende certificeringer.

Om os
Sundhedsplatformsenheden består af ca. 180 medarbejdere. Fem af sektionerne er organiseret omkring specifikke moduler i Sundhedsplatformen.

Vi har mange snitflader både internt i enheden, til resten af Region Hovedstaden samt til Region Sjælland og ekstern leverandør, hvorfor vores interessenthåndtering spiller en afgørende rolle.

Vi kan tilbyde en hverdag med faglige udfordringer, varierende opgaver.




Læs mere om Sundhedsplatformen her: https://www.regionh.dk/sundhedsplatform



Du kan læse om Center for It, Medico og Telefoni her: https://www.regionh.dk/CIMT

Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår er med udgangspunkt i gældende overenskomst med mulighed for forhandling af eventuelle tillæg, der modsvarer dine kvalifikationer.

Arbejdstiden er 37 timer pr. uge og dit ansættelsessted vil være på vores kontor på Lyngbyvej 20, 2100 København Ø.

Startdato fra den 1. august 2018 eller snarest derefter.

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamkoordinator Sara Lehn Chahboun på telefon 24 37 92 75 eller mail: Sara.Lehn.Chahboun@regionh.dk eller sektionschef Charlotte Elbro på telefon 24 64 01 52 eller mail: charlotte.elbro@regionh.dk



Ansøgningsfrist
Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis senest den 29.06.2018 via vores online ansøgningsfunktion.

Vi ser frem til at høre fra dig.



Se, hvad regionen laver.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her