Applikationsspecialist til Region Midtjylland

Har du lyst til at arbejde med forskellige projektopgaver og mindre tilpasningsopgaver inden for it-området Diagnostiske produkter? Og er du god til at samarbejde? Så er det måske dig, vi har brug for i Region Midtjyllands It-afdeling.
 
Du bliver en del af området Diagnostiske produkter, som varetager regionens opkobling af nye modaliteter samt udflytning af modaliteter til nye sygehusbyggerier. Vi er 25 erfarne medarbejdere i Diagnostiske produkter, som organisatorisk er placeret i It-afdelingens Produktkontor, hvor vi er i alt ca. 120 medarbejdere. 

Applikationernes livscyklus
Du kommer sammen med dine kolleger til at arbejde med implementering, support og vedligeholdelse i tæt samarbejde med både interne og eksterne it-leverandører. Derudover beskæftiger du dig med:

•    Life Cycle Management sammen med sygehuse, It og leverandører
•    Projektledelse af mindre udviklingsprojekter
•    Fejlretning via dialog med underleverandører
•    Samarbejde og sparring med sygehuse og leverandører med det formål at videreudvikle og forbedre den digitale arbejdsplads på hospitalerne

Du er også produktforvalter for en række diagnostiske applikationer, som anvendes i klinikken. Det kan f.eks. være, når noget software til en diagnostisk applikation skal igennem en opgradering, hvor det så er dig, der styrer pakning af software, kontrollerer sikkerhed, tester og i det hele taget afklarer at afdelingens behov dækkes samt sikrer samarbejde mellem de involverede parter.
 
Engageret med brugerne i fokus
Vi samarbejder i mindre teams med både de nære kollegaer inden for produktområdet i It-afdelingen og med brugerne på hospitalerne. Du har derfor en god forståelse for, hvornår du selv skal tage teten, og hvornår du skal søge sparring i teamet.
 
Vi har travlt, men der er samtidig behov for god systematik i arbejdsopgaverne og evner til at overholde skarpe deadlines. Som person sætter du dig hurtigt ind i nye opgaver og problemstillinger, som du arbejder resultatorienteret og selvstændigt med. Du er ansvarlige i dit arbejde, og du skaber og formidler overblik. 
 
Der er flere indgangsvinkler til stillingen men gerne en kandidatuddannelse inden for it eller lignende. Erfaring med it-projektarbejde er en fordel men ikke et krav.
 
Kan du lide dialog, dygtighed og dristighed? Det er værdierne hos os
I It-produktkontoret vægter vi ansvarlighed, handlekraft, vidensdeling og dialog – og der er frihed under ansvar.

Vi tror på, at samarbejde på tværs og løbende efteruddannelse er med til at skabe et godt arbejdsklima, hvor vi lærer nyt og inspirerer hinanden. Derfor arbejder vi målrettet med strategisk kompetenceudvikling og tilbyder dig gode muligheder for personlig og faglig udvikling.

Hos os er ledelse og samarbejde baseret på tillid og på vores værdier dialog, dygtighed og dristighed.

Mød vores medarbejdere Henrik fra Projekter & Metode og Peter fra It-drift.

Er du interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte områdeleder Johannes Øbing-Thomsen på 3059 6009 eller johoeb@rm.dk
 
Send din ansøgning senest den 24. april 2018.

Vi regner med at holde samtaler den 2. maj 2018. Vi ønsker ansættelse hurtigst muligt.

Sikker og stabil it-drift til 36.000 brugere i ambulancer, på hospitaler, regionshuse og institutioner 
Region Midtjylland driver alle hospitalerne i Midtjylland, og vi har en af landets største it-afdelinger med omkring 430 medarbejdere. It-afdelingen servicerer regionens ca. 36.000 brugere, der rundt omkring på hospitaler, regionshuse, ambulancer og institutioner er afhængige af sikker og stabil it-drift. Dit engagement i jobbet har derfor stor betydning for rigtig mange mennesker.

Vores Service desk har flere år i træk fået tildelt CSR-mærke for social ansvarlighed - det kan du læse om her.

Læs også om It-afdelingen

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale
 

 


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her