Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Arbejdsgiverne søger skarp jurist til medlemsrådgivning

Arbejdsgiverne søger en jurist til at servicere vores medlemsvirksomheder med generel juridisk rådgivning. Du kommer til at indgå i et juridisk team sammen de øvrige fem ansatte i den juridiske afdeling.

Som jurist hos Arbejdsgiverne får du en central rolle i én af vores kerneydelser til vores medlemmer. Du får en varierende hverdag, hvor du en stor del af tiden er i kontakt med medlemmerne enten via telefonen eller ved møder ude på virksomhederne rundt om i landet.

De faglige arbejdsområder er


Ansættelsesret
Overenskomstfortolkning
Entrepriseret
Kontraktret
Generelle erhvervsjuridiske spørgsmål

Derudover vil dine arbejdsopgaver også indeholde møder i Arbejdsretten og faglige voldgifter, ekstern undervisning på kurser, artikler om udvalgte juridiske emner til interne og eksterne medier. Du vil selvfølgelig også blive inddraget i projekter på tværs af afdelingerne i huset.

Hvem er du?
Din væsentligste opgave er at servicere vores medlemmer med de juridiske spørgsmål, de måtte have i deres hverdag. Vores medlemmer spænder fra enmandsvirksomheder til virksomheder med over 100 ansatte. Derfor skal du også have en bred, juridisk viden for at kunne hjælpe dem et skridt videre.

Vi forventer, at du


er jurist; gerne med erfaring fra organisationsverdenen eller advokatkontor.
gerne har erfaring inden for entrepriseret.
er selvstændig, fleksibel og kan bevare roen i travle situationer.
kan tage initiativ, have overblik og gode forhandlingsevner.
kan formulere dig godt både skriftligt og mundtligt.
kan samarbejde; både med dine nærmeste kollegaer i afdelingen, men også med resten af huset og de medlemmer, du kommer i kontakt med i løbet af din hverdag.
trives med en alsidig hverdag.
sætter pris på et godt og åbent arbejdsmiljø med en behagelig, positiv og konstruktiv omgangstone.

Hvad kan vi tilbyde?


Fast arbejdsplads i Arbejdsgivernes hus i Odense.
En hverdag med spændende og varierende arbejdsopgaver.
Fagligt stærke kollegaer, der kan byde ind med deres kompetencer i forhold til dit arbejde – og som gerne vil trække på dine kompetencer i deres arbejde.
Gode arbejdsforhold og kantineordning.
Et professionelt, men uformelt arbejdsmiljø.
Gode muligheder for efteruddannelse.
Løn efter kvalifikationer.

Der er tale om en fuldtidsstilling.

Arbejdsgiverne er en arbejdsgiver- og brancheorganisation for virksomheder inden for industri og håndværk. Vi har i alt cirka 2.000 medlemsvirksomheder rundt om i landet, og som vi tilbyder en lang række ydelser særligt inden for juridisk og faglig rådgivning, uddannelse og kurser, forsikringer og meget andet.

Kontakt juridisk chef Anne Vibeke Gregersen på telefon 6617 3333, hvis du har spørgsmål eller har brug for yderligere oplysninger. 

 
Sådan ansøger du

Send en skriftlig ansøgning med CV på mail til job@arbejdsgiverne.dk med ”Jurist” i emnefeltet. Ansøgningsfristen er den 19. februar 2018.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her