Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Arbejdsmarkedscenter søger dynamisk leder af Stab og Udvikling

Center for Arbejdsmarked i Ballerup Kommune søger en dynamisk stabsleder, der kan understøtte centrets kerneopgave: ”Borgere i job og uddannelse og rekruttering for virksomhederne” og bidrage til fortsat gode resultater.
Som leder og kollega vil du i tæt samspil med organisationen blive en central drivkraft i udviklingen af et relativt nyetableret Center for Arbejdsmarked i Ballerup Kommune. Her er sat en klar strategisk retning, hvor det uddannelsesmæssige, job- og virksomhedsrettede og tværgående samarbejde får stor bevågenhed i årene frem. Sammen skal vi sikre, at centrets indsats og processer mv. altid tager udgangspunkt i borgernes individuelle og samlede situation og samtidig indfrier de høje ambitioner i rækken af reformer på beskæftigelses-, uddannelses- og integrationsområdet. Yderligere skal arbejdet understøtte den helhedsorienterede tænkning på tværs af centerstrukturen i Ballerup Kommune.
 
DINE OPGAVER
Dine arbejdsopgaver vil omfatte ledelsen af arbejdsmarkedscentrets stabsfunktion, der består af 20 medarbejdere, som løser opgaver inden for budgetlægning, løbende økonomistyring, IT-understøttelse og digital udvikling, sager til politiske udvalg samt understøttelse af den daglige drift med øje på balancen mellem sikker drift og udvikling.   
 
Du skal stå i spidsen for en fagligt bred gruppe medarbejdere, der forventer, at du er god til at sætte rammer og retning i et forpligtende og involverende samarbejde. Du bliver ansvarlig for at motivere og udvikle medarbejderne i teamet og sikre et fortsat højt fagligt niveau i opgaveløsningen.
 
Du skal sikre fokus på, at Stab & Udvikling på den ene side støtter, kvalificerer og forbedrer centrets opgaveløsning, og på den anden side er den kritiske funktion, der udfordrer og stiller krav til praksis og kvalitetsudvikling, således at tilgangen til opgaveløsningen og samarbejdet med borger og virksomheder altid er, at vi skal forsøge at gøre det ”lidt bedre”.

KVALIFIKATIONER OG KOMPETENCER
Vi lægger vægt på, at du har følgende kvalifikationer og ledelsesmæssige kompetencer:

  • En relevant uddannelsesmæssig baggrund
  • Erfaring med det offentlige system, og dermed indgående kendskab til og forståelse for hvad det vil sige, at arbejde i en politisk ledet organisation
  • Interesse for og gerne erfaring med arbejdsmarkedsområdet, kommunal økonomi og digitalisering
  • Du forstår at omsætte politiske beslutninger til fælles rammer og retning for opgaveløsningen, og til konkrete opgaver for medarbejderne
  • Du er god til at fremme en fælles sag og sikre involvering af de forskellige medarbejdergrupper og interessenter
  • Den administrative del af centrets opgaveportefølje er for en stor dels vedkommende afhængig af de lands- og lokalpolitiske beslutninger og fordrer dermed en høj grad af smidighed hos dig i forhold til prioritering af opgaveløsningen under hensyntagen til den samlede portefølje
  • Du er en troværdig formidler, der med en positiv gennemslagskraft skaber resultater i tæt samarbejde med centrets forskellige områder og den øvrige kommunale organisation
  • En ordentlig og tillidsvækkende personlighed med en naturlig autoritet og en god personlig udstråling, der kan være den samlende rygrad og kraft såvel i den daglige drift som i det længerevarende udviklingsperspektiv
  • Det er væsentligt, at du er i stand til at arbejde tværgående og helhedsorienteret og har en udadvendt og samarbejdende tilgang til opgaveløsningen
  • Stabslederen skal have blik for og interesse i at samarbejde med øvrige centre i kommunen og være bevidst om at orientere sig udadtil om, hvad der sker nationalt og internationalt inden for centrets virke
 
CENTER FOR ARBEJDSMARKED TILBYDER
  • Job i en udviklingsorienteret kommune, der netop har vedtaget en politisk vision – Vision 2029
  • En arbejdsplads, der arbejder ud fra værdierne i social kapital: Tillid, retfærdighed og samarbejde
  • En ledelsesopgave, der er forankret i det fælles ledelsesgrundlag for Ballerup Kommune og du bliver en del af et engageret og ambitiøst lederteam, hvor du kan forvente kollegial og ledelsesmæssig sparring og støtte
  • Selvstændig kompetence til udvikling og løsning af opgaver, og plads til din faglige og personlige udvikling
  • En fagligt dygtig gruppe af medarbejdere
     
LØN OG ANSÆTTELSESVILKÅR
Løn og ansættelse ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
 
YDERLIGERE INFORMATION
Du er velkommen til at ringe til centerchef Ina Ringsdal på telefon 4175 0588 med henblik på uddybende spørgsmål. Link til Vision 2029, Social Kapital forståelse i Ballerup og Ballerup Kommunes ledelsesgrundlag.
 
https://ballerup.dk/om-kommunen/politik/vision-2029
 
https://ballerup.dk/job/din-nye-arbejdsplads
 
https://ballerup.dk/sites/default/files/ledelsesgrundlag_jan_2018.pdf
 
ANSØGNINGSFRIST: 4. MARTS 2018
Der afholdes samtaler den 12. marts og anden samtale afholdes den 19. marts.
Der gennemføres test mellem de to samtaler.
Forventet tiltrædelse er 1. maj 2018 eller snarest derefter.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ”send ansøgning” og vedhæft din ansøgning, dit CV og dit uddannelsesbevis.





Ballerup Kommune

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her

Andre job der matcher din søgning

Dagtilbudsleder til Børnehuset Storken pr. 1. august 2018

Børnehuset Storken

Albertslund
Albertslund er byen for børnene, det grønne og fællesskabet og en by i udvikling.Vi har 17 dagtilbud i Albertslund organiseret med egen dagtilbudsleder.Storkens leder gennem flere år går på efterløn, og Storken søger derfor en ny leder.Børnehuset St...
Indrykket:16. april 2018
Udløbsdato:30. april 2018

Medarbejder til 3 timers ugentlig praktisk hjælp

Olivia Danmark

Mangler du et lille studiejob eller bibeskæftigelse til andet job? Passer en fleksibel stilling på 3 timer om ugen ind i din dagligdag? Og kan du lide at udføre praktisk arbejde såsom lettere rengøring og oprydning? 3 timer pr uge med husligt arbejd...
Indrykket:23. april 2018
Udløbsdato:2. maj 2018

Pædagogisk leder til Solstrålen i område Nørrebro/Bispebjerg Klynge H

Solstrålen

Genopslag Vil du være med til at føre vores vision ud i livet og være en del af et ambitiøst team? Kan du se fordele og muligheder i en stor, ny institution med masser af engagerede medarbejdere, børn og forældre, så er du måske Solstrålens nye pæda...
Indrykket:23. april 2018
Udløbsdato:11. maj 2018

Leder til udvikling af IT-løsninger

FOA Forbund

Frederiksberg
FOA søger visionær og løsningsorienteret leder til udvikling af IT-løsningerVil du være med til at stå i spidsen for udvikling af FOAs IT-løsninger? Vil du være en del af en ambitiøs enhed, som organisationen satser på?FOA IT udvikler, vedligeholder...
Indrykket:24. april 2018
Udløbsdato:13. maj 2018

To kulturelle ledere til DIT:KBH

DIT:KBH

DIT:KBH er en enhed i Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune. Vi arbejder for et mangfoldigt kulturliv og skaber et bredt udbud af særlige københavneroplevelser. Enheden består af seks kulturhuse inddelt i tre klynger. Vi søger nu to d...
Indrykket:24. april 2018
Udløbsdato:9. maj 2018