Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

ARBEJDSMILJØEksperten i Frederikshavn søger ambitiøs arbejdsmiljørådgiver til alsidige opgaver indenfor det tekniske/bygningsmæssige område

ARBEJDSMILJØEksperten er en landsdækkende og professionel rådgivningsvirksomhed med ekspertise til at rådgive om alle facetter af arbejdsmiljø.

Vi rådgiver private og offentlige virksomheder indenfor arbejdsmiljøområdet og relaterede emner.

Det tekniske rådgivningsområde er et meget bredt og vigtigt tema for de fleste af vores kunder.

Vi kan ikke følge med efterspørgslen og derfor søger vi nu en engageret og teknisk minded person med flair for salg samt gerne erfaring fra lignende job.

Du kommer til at rådgive såvel virksomhedsledere som personale hos vores kunder indenfor mange forskellige opgaver af både teoretisk og praktisk karakter. Opgaverne kan ligge indenfor f.eks.:

  • Rådgivning indenfor det teknisk/fysiske område som maskinsikkerhed, indeklima, støj m.v.
  • Miljøfarlige stoffer i bygninger.
  • Bygherre- og entreprenørrådgivning.
  • Arbejdsmiljøkoordinering byggeprojekter.
  • Gennemførelse af kurser/temadage indenfor relevante områder.
  • Arbejdsmiljøledelse.

 

Vi forventer, at du har erfaring fra et og gerne flere af ovenstående områder.

 

Dygtig formidler og videbegærlig

Foruden højt fagligt niveau skal du være god til at formidle din viden og din rådgivning - såvel skriftligt som mundtligt - i små som store fora.

Du er fortrolig med IT og kan formidle på både dansk og engelsk. Vores kunder er meget forskellige, og du skal have lyst og evner til at sætte dig ind i hverdagen for både ledere og medarbejdere.

Som person skal du være udadvendt og energisk med lyst og evne til at dele din viden og erfaring samt interesse i til stadighed at tilegne dig ny viden.

 

Holdspiller der kan arbejde selvstændigt

Du får en afvekslende arbejdsdag, hvor du både skal være holdspiller og fordybe dig i komplicerede opgaver.

Foruden de konkrete opgaver med vores kunder, bliver du en vigtig ressource i huset til at indgå i arbejdsgrupper, der udarbejder nye tilbud og koncepter inden for specielt det tekniske/bygningsmæssige område.

Hos ARBEJDSMILJØEksperten bliver du en del af en virksomhed med fart på.

 

Søg jobbet

Send din ansøgning på mail sammen med CV og foto i én samlet PDF-fil snarest til job@ameksperten.dk  

Vi holder løbende samtaler og inviterer kvalificerede kandidater til en personlig samtale hurtigst muligt.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Lene Bildtoft på tlf. 2830 2270.

 

Læs mere om ARBEJDSMILJØEksperten her.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.