Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Arborist Elev

3ned.dk søger Arborist elev

Har du lyst til at arbejde med træfældning, træbeskæring, stubfræsning m.m. i København, Nord- og Østsjælland? Så er stillingen som Arborist elev i 3ned.dk måske noget for dig.

Du kommer til at indgå i vores team af Arborister der løser et bredt spektrum af skovbrugsrelaterede opgaver i by- og bynære områder.
I jobbet indgår varierende, ofte fysisk krævende, arbejdsopgaver indenfor skov- og træpleje, såsom klatrearbejde i træer, beskæring, fældning, risikovurdering m.m. På jorden rydder vi byggegrunde, stubfræser, planter træer, klipper hæk og sætter hegn.

Vores kunder er private, boligforeninger og kommuner, samt virksomheder og samarbejdspartnere inden for entreprenør- og anlægsgartnerbranchen.


Følgende kvalifikationer er en fordel:

• du har minimum B kørekort, gerne BE-kørekort.
• du har praktisk erfaring med grønne opgaver og mekanisk snilde.
• du brænder for at arbejde som Arborist og er afklaret med at din arbejdsplads ofte er 30 meter oppe i luften.
• du kan arbejde selvstændigt, med fokus på at skabe resultater, og samtidigt have et konstruktivt samarbejde med kunden og de øvrige medarbejdere.
• du er fleksibel i forhold til arbejdstider, da opgavernes omfang varierer, og der vil være korte såvel som lange dage.
• du har en positiv tilgang til opgaver i al slags vejr.

Vi lægger vægt på du har kørsels erfaring da du tidligt i forløbet skal kører store biler, for at vi kan få logistikken til at gå op.

Vi tilbyder:
En spændende arbejdsplads med gode udviklingsmuligheder og en uformel tone. Du kommer til at indgå i et tæt samarbejde med dygtige og engagerede kolleger, som hver især bidrager med deres forskellige faglige baggrunde.
Løn- og ansættelsesforhold efter overenskomst.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Lars Truelsen på e-mail: post@3ned.dk

Sådan søger du:
Du kan kun søge stillingen via e-mail på post@3ned.dk og i emnefeltet anføre: Ansøgning Arborist.
Vedhæft: CV, foto, dokumentation for relevant uddannelse og kørekort.
Kun ansøgninger der indeholder ovennævnte bliver besvaret.
Din ansøgning skal vi have senest den 19. januar 2018. Vi forventer at holde samtaler først i februar.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her