Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Arkil søger faglig stærk og dynamisk kalkulatør / beregner til anlægsafdeling i Århus

Kan du holde flere bolde i luften, er du en haj til at regne tilbud og har du ambitioner? Vores nuværende kalkulationschef har fået nye udfordringer i Arkil, og vi søger derfor en afløser. Som kalkulatør skal du have analytisk sans og være god til at skabe dig overblik over udbudsmaterialet.

Sæt dit tydelige aftryk
Med reference til afdelingschefen får du en vigtig rolle i afdelingen, hvor du er med til at sikre fremtidige opgaver. Du kommer til at stå i spidsen for at udforme og gennemføre tilbud på baggrund af det foreliggende udbudsmateriale. Det er dig, der skal sikre os arbejdsopgaver som dine kollegaer får ført ud i livet.  Du er god til at granske, risikoafdække, gennemskue tidsplaner, se løsninger, skabe et godt overblik over indhentet / forhandlede priser og til at beskrive dine forudsætninger for prisen. Vi lægger desuden vægt på, at du har gode kontaktskabende evner, og at du i det hele taget trives med at have en stor kontaktflade, da dit arbejde udføres i tæt dialog med samarbejdspartnere og leverandører på tværs af vores afdelinger. Som kalkulatør vil du være en vigtig nøgleperson på kontoret i Århus.

Bidrag til et stærkt team og få en bred kontaktflade
Du bliver en del af én af Danmarks største entreprenørfirmaer og får udgangspunkt fra vores kontor i Lystrup i Århus. Du vil have tæt kontakt til de øvrige afdelinger i Arkil, når vi byder ind på opgaver i fællesskab. Vi har en positiv udvikling i vores aktiviteter, der bl.a. omfatter projekter inden for byggemodning, kloakerings- og forsyningsledninger, større og mindre vejanlæg og udgravning til f.eks. regnvandsbassiner og byggegruber.

I øjeblikket arbejder vi på flere store projekter, bl.a. Bering-Beder omfartsvej, Bropakker for BaneDanmark, eventpladser, større byggegruber og byggemodninger.
 
Hos os er der
Højt til loftet og en flad organisationsstruktur, hvilket medfører, at der er kort fra tanke til handling, og hvor vi sparrer flittigt med hinanden i dagligdagen. Som ny medarbejder får du god introduktion til firmaets systemer m.v., sidemandsoplæring af den nuværende kalkulatør samt afdelingschefen, løn fastsat efter dine kvalifikationer samt sundhedsforsikring, god pensions- og frokostordning.
 
Din adgangsbillet til jobbet
Du har kalkulationserfaring fra entreprenørbranchen eller beslægtet branche. Du har en uddannelse som ingeniør, bygningskonstruktør eller tilsvarende og kan arbejde struktureret og omhyggelig med din arbejdsopgaver.  Du fremstår professionel, ordentlig, ærlig, og du besidder et højt drive og masser af gå på mod.

Dit næste skridt
Send os straks din ansøgning, CV og relevante eksamenspapirer ved at klikke nedenfor på knappen "Send ansøgning".
 
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Afdelingschef Martin Servé Brunghart på telefon 23734585.
 
Alle uanset køn og etnicitet opfordres til at søge jobbet.
 
Ansøgninger vil blive behandlet fortroligt, og stillingsopslaget fjernes, når rette kandidat er fundet.
 
Generel info til ansættende leder
Opsætning som øvrige opslag på Arkil hjemmeside https://www.arkil.dk/job-og-karriere/soeg-job
 
Arkil er en entreprenørvirksomhed med cirka 2.000 ansatte, afdelinger i alle dele af Danmark og aktiviteter i ind- og udland. Vi arbejder målrettet på at levere kvalitet til tiden og sikre de ansatte et godt og sikkert arbejdsmiljø. Vi bidrager aktivt til det samfund, vi er en del af – blandt andet gennem uddannelse af elever, og skaber vækst og velfærd ved at bygge og vedligeholde broer, veje, tunneler, cykelstier og andet infrastruktur, der binder land og byer sammen. Vi holder også veje og grønne områder rene og ryddelige, renser forurenet jord og er med helt fremme i fortroppen, når nye bydele og bygninger skal bygges og fremtidssikres med forsynings- og energisystemer, der gør Danmark mere grøn og klimarobust. Selskabet er noteret på Nasdaq København og har en omsætning på cirka 3 milliarder kroner. Læs mere på arkil.dk, Facebook og LinkedIn.
 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.