Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Arts, Aarhus Universitet søger projektansat trivselsskoordinator, der kan understøtte studenterdrevne aktiviteter i en coronatid

Mange af de studenterdrevne faglige og sociale aktiviteter lider under coronaens nødvendige begrænsninger og restriktioner, så vi har fokus på, hvad vi kan gøre for at støtte dem og styrke dem ved at skabe et netværk og ved at finde de muligheder, der er for at understøtte dem. Kan du få det til at ske, er det dig vi søger!

Dine opgaver
Studiemiljøet på Arts er kendetegnet ved et væld af forskelligartede studenterdrevne aktiviteter såvel faglige som sociale. Din opgave bliver i dialog og samarbejde med studerende og ansatte på Arts at understøtte gennemførslen af disse aktiviteter. Fx ved:

  • at hjælpe studerende med at holde dem opdateret om de gældende retningslinjer, muligheder og begrænsninger i en coronatid
  • at dele viden og gode erfaringer mellem studerende om, hvordan faglige og sociale aktiviteter kan gennemføres
  • at tage initiativer sammen med de studenterdrevne organisationer til aktiviteter, der kan fremme trivsel
  • at facilitere dialog, samarbejde og netværk mellem studerende
  • at understøtte, at der kommunikeres effektivt og målrettet om de studenterdrevne aktiviteter
  • at sikre den bedst mulige overgang og videreførsel af de studenterdrevne aktiviteter efter Corona.

Vores forventninger
Vi forventer, at du som studerende har været aktivt engageret i udviklingen af dit studiemiljø, og du skal gerne have kendskab til Arts og AU som organisation. Det er vigtigt, at du ikke har langt mellem tanke og handling, du er udadvendt og har let ved at skabe relationer. Du skal trives med at arbejde i en organisation med høj kompleksitet og kan arbejde både alene og selvstændigt med en opgave.

Du har en kandidatuddannelse og må gerne være nyuddannet fra Arts. Og har du erfaring med at arbejde med frivillige og ved, hvordan man engagerer og motiverer andre, er det en fordel. Du er vant til at arbejde med sociale medier i en professionel sammenhæng og har gode formidlingsevner, både skriftligt og mundtligt – også på engelsk.

Du vil blive ansat i Vejledning og Studieinformation på Arts, hvor vi pt. er ti ansatte, og du kommer til at referere til afsnitslederen for samme enhed. Du skal også forvente at komme til at arbejde sammen med kolleger på Arts’ tre institutter.

Arbejdsstedet er Tåsingegade 3, Aarhus C, men du skal forvente møder og andre aktiviteter, som kræver rejser til DPUs Campus i København.

Vi afholder samtaler i uge 3 med henblik på ansættelse med start den 1. februar 2021 og med udløb 31. december 2021.

Du er velkommen til at kontakte afsnitsleder Jesper Sølund, jesh@au.dk eller 2912 4983, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Løn og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation/ HK STAT/OAO-fællesoverenskomsten.

Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Faculty of Arts
Arts er et af fem hovedområder på Aarhus Universitet.
Arts bidrager til Aarhus Universitets forskning, talentudvikling, videnudveksling og uddannelser.
Med omkring 550 videnskabelige medarbejdere, 275 ph.d.-studerende, 9.500 bachelor- og kandidatstuderende samt 1.500 studerende på efter/videreuddannelse udgør Arts et stærkt og mangfoldigt forsknings- og uddannelsesmiljø.
Arts består af Institut for Kommunikation og Kultur, Institut for Kultur og Samfund og Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse. Enhederne huser hver især stærke fagmiljøer og danner udgangspunkt for interdisciplinær forskning og uddannelse.
Fagmiljøerne og uddannelserne på Arts indgår i internationale samarbejder og har et fælles mål om at bidrage til udviklingen af viden, velfærd og kultur i interaktion med det omgivende samfund.

Læs mere på arts.au.dk

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.000 medarbejdere med en årlig omsætning på 6,6 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

Frist: 17. januar 2021

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.