Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Assisterende afdelingssygeplejerske med særligt ansvar for kvalitetsudvikling, søges til højtspecialiseret Kirurgisk Gastroenterologisk sengeafsnit

Det er en nyoprettet stilling, hvor vi ønsker at styrke, fastholde og højne kvalitet for sygeplejen i afsnittet. Det er med bedside oplæring, der skal sikre kobling mellem teori og praksis.

Vores patienter opereres for sygdomme i såvel øvre som nedre del af mave-tarmkanalen; primært i elektive forløb. Særligt opereres for colorectale levermetastaser i optimerede forløb. Også patienter med abdominale katastrofer, korttarm og IBD opereres, og vi samarbejder tæt med vores gastro-medicinske afdeling CA. Vi modtager akutte patienter fra traumecentret og fra andre afdelinger på Rigshospitalet.

Alt i alt har vi et meget bredt speciale med komplekse patienter i alle aldre og mulighed for faglig fordybelse og udvikling.

Vi er et ledelsesteam bestående af 1 afdelingssygeplejerske og 2 assisterende afdelingssygeplejersker og en personalegruppe med høj faglighed og trivsel. Vi er en skøn, social og humoristisk afdeling!

Sygeplejen udføres ud fra standardiserede behandlings- og plejeforløb, hvor der lægges stor vægt på optimerede forløb.

Den nye assisterende afdelingssygeplejerske har blandt andet følgende opgaver at;

  • Sikre planlægning og gennemførsel af afdelingens introduktion program
  • Sikre planlægning og gennemførsel af relevant undervisning for afdelingens personale
  • Sikre implementering af relevante vejledninger interne og regionalt
  • Sikre kvaliteten af sygeplejen
  • Samarbejde med den kliniske sygeplejespecialist
  • Ansvarlig for kvalitetsudvikling og projekter i afdelingen
  • Sikre at målene for sygeplejen bliver omsat til resultater
  • Bidrage til et godt arbejdsmiljø, herunder at medvirke til et godt fagligt og tværfagligt samarbejde.
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer med ansættelse pr. 1/3 2021.

Arbejdstiden er primært i dagvagt mandag til fredag.

Vi ser gerne, at du:

  • har gå-på-mod er positiv og viljestærk
  • har sans for kvalitet og gode løsninger
  • er bevidst om din funktion som rollemodel
  • har flere års erfaring som sygeplejerske og gerne kendskab til specialet
  • gerne har undervisningserfaring
  • relevant efter- og videreuddannelse i forhold til opgaver, f.eks. cand.cur.
Du er velkommen til at kontakte ledende oversygeplejerske Bo Marcel Christensen på 35451065 eller afdelingssygeplejerske Mia Kjeldahl 35458197.

Ansøgningsfrist 21. januar 2021, jobsamtale i uge 4

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Løn- og Takstnævn.




Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.