Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Assisterende distriktsleder til Hjemmeplejen Distrikt Svanedam Øst i Nyborg Kommune

En spændende stilling som assisterende distriktsleder i Hjemmeplejen Svanedam Øst er ledig pr. 1. juni 2021, da den nuværende assisterende distriktsleder er blevet ansat som distriktsleder. Du skal med borgeren i centrum og kerneopgaven som kompas skabe følgeskab gennem tydelig og anerkendende ledelse.
 
Brænder du for ældreområdet med de udfordringer og opgaver, som løses hver dag, og motiveres du af at arbejde med kerneopgaven, som er at understøtte borgerens udviklingspotentiale ved at skabe mulighed for et sundt, aktivt og værdigt liv sammen med borgeren, så er du måske vores nye assisterende distriktsleder og kollega.

Kerneopgaven er vores ledestjerne. Værdierne omsorg, troværdighed, respekt og høj kvalitet i alt kendetegner den måde, vi møder borgere, pårørende og hinanden på. Sammen med medarbejderne og distriktslederen er det din opgave at sikre, at borgerne får en høj kvalitet i opgaveløsningen, og at kompetencer og ressourcer anvendes bedst muligt i en hverdag med fart på.

Du samarbejder, udvikler og skaber forandringer i en travl hverdag, hvor du både inspirerer og udfordrer medarbejderne og involverer dem i opgaveløsning og arbejdsplanlægning, da vi tror på at løsninger bedst findes i arbejdsfællesskabet.
 
En af dine væsentligste opgaver, som assisterende distriktsleder er sammen med distriktslederen at sikre en stabil daglig drift. Det indeholder, at du leder på kerneopgaven og skaber følgeskab gennem tydelig og anerkendende ledelse, er synlig leder for aftenvagterne, involverer borgerne, pårørende og medarbejderne, har et skarpt fokus på koordinering og opfølgning på ydelser, kørelister, dokumentation, sygefravær, vikarforbrug, kompetenceudvikling mv.

Dine opgaver vil bl.a. bestå af:
  • Personaleledelse og synlig ledelse af aftenvagterne
  • Sparring og opfølgning med koordinatorerne, der planlægger kørelister under hensyntagen til borgernes behov, medarbejdernes kompetencer og en logistisk effektivitet
  • Følge op på ydelserne gennem dialog med medarbejdere, borgere og visitation
  • Løbende sikre tilpasning/ophør af ydelser og afstemme disse med visitationen
  • Understøtte medarbejderne i at dokumentere i Nexus/FSIII
  • Sikre information på alle niveauer
  • Bistå medarbejdere og elever i faglig udvikling, formidling og supervision ved behov
  • Daglig vagtplanlægning og indberetning af løn

Vi forventer, at du
  • har en sundhedsfaglig uddannelse
  • har en relevant lederuddannelse og/eller erfaring
  • har blik for komplekse sammenhænge og kan se helheder og løsninger
  • kan prioritere og planlægge arbejdsopgaver
  • kan lytte og mestre dialogen med gode kommunikative kompetencer
  • er tydelig på rammer og retning, så medarbejderne ved, hvad der forventes
  • kan håndtere og løse konflikter
  • har situationsfornemmelse og gode samarbejdsevner både internt og på tværs i kommunen
  • kan inspirere medarbejderne og understøtte deres engagement og trivsel

Vi forventer desuden, at du forpligtiger dig til:
  • At have fokus på kerneopgaven som højeste kontekst
  • At have fokus på rollen som organisationsmedlem
  • At vise anerkendelse og udforskning af, hvad arbejdsfællesskabet har brug for
  • At bidrage til fælles arbejdsglæde, trivsel og resultatskabelse hver dag
  • At sætte helheden over egne interesser
  • At møde alle andre som professionelle, kompetente og engagerede organisationsmedlemmer
  • At bidrage aktivt, konstruktivt og vedvarende til, at alle andre kan gøre deres bedste som organisationsmedlemmer
  • At bidrage aktivt, konstruktivt og vedvarende til den fortsatte organisationsudvikling og fælles faglige udvikling

Vi tilbyder:
  • Et udfordrende og afvekslende job med gode muligheder for faglige og personlige udfordringer
  • En arbejdsplads i udvikling, hvor der er fokus på læring og ansvar
  • At blive en del af et forpligtende fællesskab med fokus på kerneopgaven og anerkendende følgeskab
  • Tæt ledelsessamarbejde med distriktslederen
  • Medindflydelse og sparring med dygtige lederkollegaer, ledernetværk og mentor
  • et distrikt, der er kendetegnet ved mange cykelruter, fart på hverdagen og tæt borgerkontakt
  • cirka 60 engagerede, motiverede og fagligt kompetente medarbejdere, heraf 16 aftenvagter
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:
Souschef og områdeleder for hjemmeplejen Susanne Buch tlf. 5159 9242
Distriktsleder Trine Jensen tlf. 2365 5864

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at der skal forevises straffeattest inden ansættelse.

Ansøgningsfrist 26. april 2021
Vi forventer at holde samtaler 28. april 2021

Nyborg Kommune har indført røgfri arbejdstid. Politikken gælder alle ansatte og betyder, at det ikke er muligt at ryge i arbejdstiden. Rygepolitikken skal sikre, at alle ansatte i Nyborg Kommune kan færdes i et røgfrit arbejdsmiljø.

Du søger jobbet ved at trykke på knappen "Send ansøgning/Søg jobbet". Du udfylder den formular, der kommer frem. Her skal du også vedhæfte din ansøgning og CV.
 



Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.