Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Assisterende leder til Botilbuddet Astrupparken

Vi arbejder for mennesker, der har brug for hjælp og støtte. Vi gør det på en måde, der sætter selvstændighed og livskvalitet højt, og vi tør handle anderledes, så den enkeltes potentiale bliver set og sat i spil på bedst mulige måde. Dermed er vi i gang med en kulturforandrende bevægelse fra at yde servicerende omsorg til at facilitere rammerne om det gode liv for dem, vi er her for.
 
Om organisationen:
Fagcenter for Livskraft er en del af Aalborg Kommunes Ældre- og Handicapforvaltning, hvor kerneopgaven er ”at fremme borgernes mulighed for at leve en selvstændig tilværelse. Det gør vi sammen med borgerne og deres netværk”.
 
Hos os tager pædagogiske mål og handlinger afsæt i borgernes drømme. På den måde er borgernes energi og gejst den vigtigste løftestang i det pædagogiske arbejde. Med drømmene skubber vi positivt til det, man kan, og det man kan lære på en måde, der giver høj livskvalitet og stor arbejdsglæde. Det vigtige for os er at understøtte borgernes muligheder for at føle sig betydningsfulde i eget og andres liv. Vi kalder det Livskraft.
 
Om stillingen og din nye arbejdsplads:
Dine opgaver som assisterende leder knytter sig til Astrupparken, som er et varigt botilbud for 30 voksne med udviklingshæmning. Du har personaleledelse for ca. 40 medarbejdere, og et tæt dagligt samarbejde med en faglig teamkoordinator og en arbejdstidsplanlægger på Astrupparken.
 
Fagcenter for Livskraft består af i alt seks ledelsesfelter. Astrupparken indgår i Botilbud Aalborg, som er et samlet men geografisk adskilt ledelsesfelt, der dækker seks botilbud, og du kommer dermed også til at indgå i et ledelsesteam på tre: en leder og to assisterende ledere. Du refererer til leder.
 
Du skal skærpe medarbejdernes evne til at få øje på og støtte Livskraft for borgerne, så de oplever selvstændighed og betydningsfuldhed i eget og andres liv. Derfor skal du være primus motor i at se muligheder for samskabelse, så både interne og eksterne relationer kan berige borgernes liv.
 
Dine kerneopgaver er:

  • At lede andre til at kunne skabe innovative idéer og resultater sammen med borgerne
  • At understøtte en effektiv udnyttelse af ressourcer, fx i form af at arbejde med klare forventninger (kan/skal-opgaver og Livskraft).
  • At være anerkendende men også nysgerrigt udfordrende i forhold til ”plejer”.
  • At støtte medarbejderne i aktivt at invitere nye faglige blik på borgerens situation og muligheder samt aktivt at udbrede borgernes vifte af relationer.
  • At understøtte processer, hvor medarbejderne udvikler hinandens faglighed, fx via kort og præcis dokumentationspraksis.
  • Opmærksomhed på og samarbejde om trivsel og godt arbejdsmiljø.
 
Vi forventer, at du:
  • Kan dokumentere ledelseserfaring fra forandringsprocesser.
  • Forstår og anerkender de organisatoriske rammer i en politisk styret organisation og handler ud fra din placering i ledelseskæden.
  • Er en selvstændig og handlekraftig leder.
  • Aktivt opsøger samarbejde med interne og eksterne aktører med henblik på fælles værdiskabelse: erhvervsliv, organisationer, foreninger, andre kommunale tilbud, pårørende m.fl.
  • Kan kommunikere og konkretisere overordnede strategier på en måde, der opleves sammenhængende og meningsskabende på Astrupparken.
  • Tør bakke op om nye ideer, selv når de er lidt skøre og skæve, og uden et forudsigeligt resultatet.
Vi tilbyder:
  • Indflydelse på fremtidens velfærd på socialområdet.
  • En engageret medarbejderstab med høj faglighed.
  • Et ledelsesfelt i en spændende udviklingsproces, som du har mulighed for at præge og lære af.
  • Et ledelsesmæssigt team med gensidig idéudvikling og sparring.
  • Kompetenceudvikling og uddannelse

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte leder Jesper Terp Laursen på tlf.: 25 20 69 96 for yderligere oplysninger.
 
Læs mere om vision og strategisk ledelsesudvikling:
Ældre- og Handicapforvaltningens Vision 2020
Ledelseskæden
Frihedsbrevet


Løn- og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Forud for endelig ansættelse skal der foreligge en straffeattest og indhentes referencer.
 
Ansøgningsfrist er søndag den 13. maj 2018.
Ansøgere, der kaldes til samtale, får via mail tilsendt en personprofil, som skal besvares.
 
Stillingen ønskes besat pr. 1. juli 2018.       
                        
Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
 
 
 
.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her