Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Attraktiv stilling til sygeplejerske med interesse for biologisk medicinske behandlinger i Gastromedicinsk Ambulatorium - Frederikssund, en del af afdeling K, Nordsjællands Hospital. Stillingen er på 32 timer ugentligt.


Kort om afdelingen  
Afdeling K på Nordsjællands Hospital er en stor afdeling, fordelt på to matrikler. I Hillerød er de gastroenterologisk kirurgiske afsnit samlet og i Frederikssund de gastroenterologisk medicinske afsnit. Afdelingen har på begge matrikler, ud over flere sengeafsnit, et endoskopiafsnit samt ambulatorium. 
 
Vi er en afdeling, der målbevist arbejder for at skabe de bedst mulige patientforløb inden for de rammer, der er til rådighed. Vi ønsker en høj standard, både i forhold til den sundhedsfaglige kvalitet og de pædagogiske og kommunikative aspekter ved et patientforløb.  
 
Hos os er der højt til loftet, godt humør og vi arbejder målrettet med at sikre et godt arbejdsmiljø på trods af travlhed. Vi har et ønske om at du som ansat oplever, at der bliver lyttet til dine forslag, ønsker og behov.  
 
 Kort om stillingen i Gastromedicinsk Ambulatorium   
Ambulatoriet har ca. 5.500 besøg årligt. Der er til afsnittet tilknyttet et professorat, hvilket giver unikke muligheder for at involvere og dygtiggøre sig fagligt. Vi har store forventninger til forskning og udvikling på det gastromedicinske område. Bl.a. planlægger vi opstart af patientinddragende seminar til efteråret 2018. 
Vi arbejder med at tilpasse vores patientforløb og arbejdsgange, med henblik på optimering og øget fokus på den sygeplejefaglige del ud fra kontaktlæge/sygeplejerske systemet. Vi lægger stor vægt på kontinuitet i patientforløbene, hvilket vi arbejder på at udvikle i et godt og tæt tværfagligt samarbejde.  
 
I ambulatoriet varetager vi udredning, behandling og kontrol relateret til mave-, tarm- og leversygdomme. Ex. Morbus Crohn, Colitits Ulcerosa, pancreatitis, levercirrose, gastritis, jernmangelanæmi og diarre.  
 
Arbejdsdagen i Gastromedicinsk Ambulatorium er meget alsidig og opgaverne forskelligartede.  
Du vil i samarbejde og koordinering med kontaktlægen, primært arbejde med følgende opgaver relateret til patientens forløb:  

  • Diagnostisk relateret information til patienten. 
  • Give infusioner med biologisk behandling, eksempelvis Inflectra, Entyvio og Stelara. 
  • Give jerninfusion og foretage venesectio. 
  • Udlevere forskellige former for medicin, bl.a. biologisk behandling til injektion i hjemmet.  
  • Telefonkonsultation.  
Vi efterlyser en ny kollega som har interesse i at være tovholder for hvad der sker på det biologiske behandlingsområde og evt. erfaring med biologiske behandlinger 
  • Være tovholder for den biologiske medicin i ambulatoriet i tæt samarbejde med afdelingens farmaceuter og farmakonomer. Herunder indberetning af patienter i biologisk behandling til database.  
  • Kontaktperson til medicinalvarefirmaerne og sikre at vi har relevante patientmaterialer.  
  • Vejlede og informere ny-opstartede patienter i biologisk medicin og bivirkninger.  
  • Være med til at planlægge patienternes forløb for behandling, herunder opfølgning på blodprøver og diverse undersøgelser forud for behandlingerne. 
  • Vurdere virkning og bivirkning i forhold til evt. behov for lægekontrol ud over det planlagte forløb.  
Kort om profilen vi søger  
For at komme i betragtning til stillingen ønsker vi, at du har en vis erfaring fra et speciale relateret til biologiske behandlinger, men det er ikke et krav. Endvidere skal du have erfaring med de svære samtaler og sygepleje til patienter i krise. Du skal være stabil, kunne arbejde selvstændigt og have gode kommunikative evner.  
 
I Gastromedicinsk Ambulatorium vil du dagligt møde mennesker, der for manges vedkommende, oplever en ændret hverdag pga. sygdom. Vi søger en sygeplejerske, der med empati og rummelighed kan prioritere og navigere i en travl hverdag. Du skal derfor trives med en hverdag præget af mange og skiftende kontakter og opgaver.  
 
Vi tilbyder til gengæld dig gode, kompetente, engagerede og erfarne kolleger, som er stærkt optaget af, at yde sygepleje af høj kvalitet og som vil glæde sig til at introducere til - og oplære dig i specialet. Vi kan tilbyde dig en arbejdsplads med fokus på gode samarbejdsrelationer, såvel mono- som tværfagligt og hvor der eksisterer et godt og rummeligt arbejdsmiljø.  
 
Du vil naturligvis være i et individuelt tilpasset introduktions forløb i de første uger af din ansættelse.   
 
Vores åbningstid er mandage – fredage i dagstid, samt aftenkonsultation  tirsdage til klokken 18.  
 
Du kan læse mere om Kirurgisk Afdeling ved at kopiere nedenstående link i din browser:
 
 https://intranet.regionh.dk/noh/afdelinger/kirurgisk-afdeling/Sider/kirurgisk%20afdeling.aspx
 
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen eller har lyst til at besøge os, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Birgitte Sørensen på telefonnummer 48 29 59 28 
 
Ansættelsesvilkår   
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.   
 
Ansøgningsprocedure  
Ansøgning og CV sendes online via linket her på siden.  
 
Ansøgningsfrist mandag d. 12. februar 2018 kl. 12.00.  Ansættelsessamtaler vil finde sted mandag d. 19. februar 2018 
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her