Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Attraktiv sygeplejerskestilling til vores Endoskopiske afsnit på Nordsjællands Hospital i Hillerød

Attraktiv sygeplejerskestilling til vores Endoskopiske afsnit på Nordsjællands Hospital i Hillerød, Kirurgisk afdeling K.

Med start pr. 1.11. 2020 eller efter aftale.

Stillingen er vagt og weekendfri.

Kort om afdeling K

Kirurgisk afdeling K på Nordsjællands Hospital er en afdeling som favner både det gastro-kirurgiske og det gastro- medicinske speciale. Kirurgisk afdeling har aktiviteter både i Frederikssund og i Hillerød, bl.a. har vi endoskopiafsnit på begge matrikler. Stillingen her vil være med tilknytning til Hillerød.

Vi er en afdeling, der målbevist arbejder for at skabe de bedst mulige patientforløb inden for de rammer, der er til rådighed. Vi ønsker en høj standard, både i forhold til den sundhedsfaglige kvalitet og de pædagogiske og kommunikative aspekter ved et patientforløb.

Hos os er der højt til loftet, godt humør og vi arbejder målrettet med at sikre et godt arbejdsmiljø på trods af travlhed. Vi har et ønske om at du som ansat oplever, at der bliver lyttet til dine forslag, ønsker og behov.

Kort om stillingen i Endoskopiafsnittet

Arbejdsdagen i Endoskopiafsnittet er meget alsidig og opgaverne forskelligartede.

Har du lyst til at arbejde i et endoskopisk afsnit, hvor faglighed, kollegialt sammenhold og samarbejde vægtes højt, så har vi brug for dig som kollega.

Endoskopien på Nordsjællands Hospital er som sagt fordelt på to matrikler. Endoskopien i Hillerød har 5 undersøgelsesstuer med fastlagte programmer mandag til fredag i tidsrummet 8-16. Endoskopien i Frederikssund har 2 undersøgelsesstuer med fastlagte programmer torsdag og fredag i tidsrummet 8-16. De to endoskopieafsnit har et tæt samarbejde.

Vores patienter kommer primært til undersøgelse i forbindelse med den nationale tarmkræftscreeningsprogram og cancerudredning. Derudover tilbyder vi undersøgelse til patienter med kroniske tarminflammatoriske lidelser og akutte undersøgelser til indlagte patienter. Vi har specialuddannede sygeplejersker som varetager NAPS og screenings-koloskopier, samt EUS- og ERCP undersøgelser. Vi arbejder kontinuerligt med at optimere planlægning og åbningstider i forhold til behov og ressourcer. Vi fastholder og ønsker udvikling af høj kvalitet og har klart fokus på vores sygeplejefaglighed i en hverdag med stor aktivitet, bl.a. har vi et sygeplejerskedrevnet udviklingsprojekt, som understøtter vores virke med fagligt ansvar for effektive patientforløb med velinformerede og trygge patienter. Vi er i tæt dialog med vores patienter og pårørende og sætter en ære i at yde høj sygeplejefaglig kvalitet og service.

I det daglige arbejder vi fokuseret og effektivt og vægter højt at der er rig mulighed for faglig sparring fagprofessionelle imellem. Sammen med os kommer du til at arbejde i et afsnit hvor dedikation og målrettethed er nøgleordene.

Du får

  • Et oplærings- og introduktionsforløb der planlægges i forhold til dine kompetencer
  • Høj faglighed
  • God kollegial sparring
  • Engagerede kolleger med stor aldersspredning, en del med lang erfaring inden for specialet
  • En åben og engageret omgangsform såvel mono- som tværfagligt
  • En arbejdsplads hvor patienternes behov er i fokus
  • En ledelse og kolleger, som arbejder fælles for et godt arbejdsmiljø
  • Årlige temadage for hele afdelingen (når Covid-19 igen giver mulighed for det)
Vi arbejder med

  • Løbende at optimere vores arbejdsgange
  • At have fokus på at patienten er ventet og velkommen
  • Fagligt og omsorgsfuldt fokus i kommunikationen med patienten og pårørende
  • Kollegialt fællesskab og høj professionalisme
  • Faglig udvikling og sparring
  • Tæt kontakt mellem ledelse og medarbejdere
Vi ønsker os en kollega der

  • Har en positiv og imødekommende indstilling - også når arbejdsopgaverne er uforudsigelige
  • Er god til at yde sygepleje og kommunikere i forhold til korte patientkontakter
  • Har gode samarbejdsevner og kan rumme forskelligheder
  • Er målrettet og resultatorienteret
  • Er god til at skabe overblik og ro i en travl hverdag
  • Forstår nødvendigheden af løbende forandringer og vil deltage aktivt og konstruktivt i forandringsprocesser
  • Endoskopi- eller gastroenterologisk erfaring vægtes positivt, men er ikke en forudsætning
Du er velkommen til at komme på et kort uformelt besøg, hvor vi viser dig rundt i afsnittet og fortæller dig om vores hverdag og arbejdsforhold i endoskopien.

Du vil naturligvis være i et individuelt tilpasset introduktions forløb i de første uger af din ansættelse.

Kort om profilen vi søger

For at komme i betragtning til stillingen ønsker vi at du har minimum 2 års erfaring som sygeplejerske. Gerne speciale relevant eller med anden relevant erfaring. Du skal være stabil, kunne arbejde selvstændigt og have gode kommunikative evner.

Vi søger en sygeplejerske, der med empati og rummelighed kan prioritere og navigere i en travl hverdag. Du skal derfor trives med en hverdag præget af mange og skiftende kontakter og opgaver.

Vi tilbyder til gengæld dig gode, kompetente, engagerede og erfarne kolleger, som er stærkt optaget af, at yde sygepleje af høj kvalitet og som vil glæde sig til at introducere til - og oplære dig i specialet. Vi kan tilbyde dig en arbejdsplads med fokus på gode samarbejdsrelationer, såvel mono- som tværfagligt og hvor der eksisterer et godt og rummeligt arbejdsmiljø.

Du kan læse mere om Kirurgisk Afdeling ved at kopiere dette link:

https://intranet.regionh.dk/noh/afdelinger/kirurgisk-afdeling/Sider/kirurgisk%20afdeling.aspx

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen eller har lyst til at besøge os, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Birgitte Sørensen på telefonnummer 48 29 59 28

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Ansøgningsprocedure

Ansøgning og CV sendes online via linket her på siden.

Ansøgningsfrist torsdag d. 17. september 2020 kl. 12.00.

Ansættelsessamtaler finder sted mandag d. 21. september.




Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.