AUBO Køkken & Bad forhandler til Aarhus - Bliv selvstændig forretningsindehaver af en butik, der er etableret og i drift

AUBO køkkener forhandles gennem selvstændige forhandlere i Danmark, Norge, Sverige og på Færøerne og Grønland. I Danmark er der 22 forhandlere, og vi søger en forhandler til at overtage Aarhus-området som forretningsindehaver. Det giver dig mulighed for at blive en del af AUBO familien og få din egen etablerede forretning med attraktiv beliggenhed, hvor der er en trænet sælger tilknyttet butikken. AUBO-kæden består af en gruppe af selvstændige forhandlere, der samarbejder om at blive endnu bedre, og som har køkkenfabrikken Aubo Production A/S som hovedleverandør.

AUBO er en solid virksomhed med 35 års erfaringer – stadig i vækst. Den høje kvalitet, det gennemtænkte design og de konkurrencedygtige priser er afgørende faktorer for det støt stigende antal kunder, der vælger at lade AUBO opfylde drømmen om nyt køkken, bad, bryggers eller garderobe.

Bliv en del af vækstrejsen og få mulighed for god fremtidig indtjening, hvis du er parat til at investere både tid og penge og vil arbejde hårdt for at få succes. Vi har oplevet tocifret vækst i Danmarks-omsætningen i 2020 og forventer tocifret vækst på samme i 2021. AUBO har netop lanceret en helt ny brand-strategi med en aggressiv markedsføringsplan, der har et fordoblet markedsføringsbudget for 2021 set i forhold til 2020.

Som AUBO forhandler får du

  • Et gennemprøvet og succesrigt forretningskoncept, hvor der er tænkt på det hele fra A-Z.
  • Mulighed for at repræsentere et af de førende brands i branchen. AUBO har den højeste kundetilfredshed på Trustpilot. Førstepladsen på Trustpilot 5 kalenderår i streg baserer sig på AUBO’s værdier, som er troværdighed, fleksibilitet, leveringssikkerhed og højeste produktkvalitet til en fornuftig pris.
  • En stærk og rummelig sparringspartner med 35 års viden og erfaring fra køkkenbranchen. Dit bagland vil gå særdeles langt for, at du og din butik får succes.
  • Dansk og bæredygtig produktion, flad struktur og kort afstand til en tilgængelig ledelse. Ejerne Jens og Torben er aldrig længere væk, end at du kan gribe knoglen.

Du får intensiv oplæring og hjælp til produkttræning, brugen af tegneprogram (Winner) og bestillingsprogram, rekruttering, bogholderiservice og centralt styret markedsføring. Det betyder, at du kan koncentrere dig om salg, kundeservice og personaleledelse. Du får derudover adgang til særdeles gode aftaler med faste samarbejdspartnere. Vi styrer din logistik med alt leveret hos kunden på én gang. Du bliver tilbudt AUBO Erhvervsservice, der bogfører alle bilag, udarbejder månedsbalancer og årsbudget samt kører lønadministrationen for dig. De eneste administrative opgaver er at godkende og betale fakturaer fra leverandører samt fakturere og opfølge betaling fra kunderne.

AUBO leverer ikke ”bare” forarbejdede køkken- og badskabe. AUBO leverer træning, støtte og support om alle de udfordringer hverdagen som selvstændig forretningsindehaver udfordrer dig med.

Jacob Paulsen, Indehaver af AUBO Køkken & Bad i Næstved om at være en del af AUBO:

”Der hersker en helt særlig familieånd hos AUBO. Måden man behandler både kunder og medarbejdere på, tiltaler mig enormt meget. Når man kombinerer det med et meget prisstærkt produkt og et kæmpe udvalg, så har man et super stærkt koncept. Konceptet er dog på ingen måde begrænsende. Som AUBO forhandler har man meget store muligheder for at udfolde sig kreativt, uden at der kommer en løftet pegefinger. Det sætter jeg stor pris på.”

Din profil

  • Risikovillighed er et must. Du er parat til og har mulighed for at indskyde 500.000 kr. i startkapital til din egen forretning.
  • Viljen og lysten til at blive selvstændig. Har du erfaring med at drive egen virksomhed, er det en klar fordel.
  • Du har en familiesituation, der muliggør at investere mange timer i driften af forretningen de kommende år. Opbakning fra ægtefælle/samlever til ”projekt selvstændig” er et krav.
  • Du har ledelseserfaring og kan dokumentere din succes. Du har vist evne og vilje til at få succes gennem medarbejdere. Erfaring fra detail- eller køkkenbranchen er en fordel.
  • Du er ambitiøs og har en udpræget konkurrencementalitet.
  • Du har forståelse for og tilknytning til lokalområdet.
  • Du har salgserfaring og økonomisk sans. Du forstår prioritering af kundetilfredshed frem for kortsigtet indtjening.

Om AUBO Køkken & Bad

AUBO er i dag én af de sidste køkkenvirksomheder i Danmark, der stadig er 100% dansk privatejet. Stort menneskeligt overskud af energi, troværdighed, loyalitet, respekt, fleksibilitet og vestjysk stædighed har det krævet at etablere og drive familievirksomheden AUBO. Heldigvis havde Jens B. Bertelsen nok af det hele, da han i 1985 etablerede virksomheden sammen med sin hustru, Grethe. Strategien er enkel – og den samme som altid.

Grundlægger Jens B. Bertelsen:

“Vi skal være ordholdende og holde vores aftaler i alle henseender. Det har vi altid fået ros for fra vores kunder. Jeg fornemmer, at det betyder meget for vores kunder, at de stadig handler med en familieejet, vestjysk virksomhed og ikke en stor, kapitalfond eller børsnoteret spiller på markedet hvor der er uendelig langt fra ejerskabet til den daglige ledelse”.

Traditionen har fra begyndelsen været at handle med vesteuropæiske leverandører og vesteuropæisk kvalitet, og det holder vi fast i. Vi kender alle vore leverandører godt, og de bor tæt på os, og kommer fra tid til anden forbi fabrikken i Aulum. Vi har arbejdet sammen så mange år, at vi arbejder og tænker ens, og frem for alt har vi samme krav til kvalitet og leveringspræcision.


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.