Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Audiologopæd søges til børneteamet på Audiologisk Afsnit, Nordsjællands Hospital, Hillerød (barselsvikariat)

Audiologisk Afsnit på Øre, Næse, og Halsafdelingen, Nordsjællands Hospital, Hillerød søger en audiologopæd til vores børneteam pr. 1. april 2018. Stillingen er et 9 mdrs. barselsvikariat med eventuel mulighed for forlængelse.  
 
Børneteamet  
Børneteamet udgøres af audiologiassistenter, audiologopæder, læger og ototeknikere, der arbejder tæt sammen for at sikre den bedst fagligt funderede audiologiske undersøgelse og behandling af børn i alderen 0-18 år. Grundlaget for vores arbejde er at levere høj faglighed. Og da mange af ”vores” børn møder os gentagne gange og ofte møder flere faggrupper hver gang, prioriterer vi desuden den gode patientoplevelse, kollegial dialog og videndeling højt.  
 
Vi tilbyder bl.a.  

  • Tilpasning og justering af høreapparater til børn 0-18 år 
  • Vejledning og udlevering af tekniske hjælpemidler til børn 
  • Vejledning og rådgivning af børn, unge og forældre  
  • Tæt samarbejde med familier til børn med hørenedsættelse 
  • Tværfagligt samarbejde med PPR-rådgivninger, pædagoger og lærere 
  • Tæt og velfungerende tværfagligt samarbejde med audiologopæder, audiologiassistenter, ototeknikere og læger 
  • Et begrænset omfang tilpasning og justering af høreapparater til voksne, som holder dig opdateret på det, som børnene ikke kan fortælle dig om høreapparat- og lydkvalitet.  
  • Et spændende og alsidigt arbejde, hvor ikke to dage er ens. 
  • Erfarne og kompetente kollegaer 
  • Tæt kontakt til afsnitsledelsen med god mulighed for at påvirke og udvikle området 
  • Oplæringsforløb og mentorordning 

Vi forventer, at du  
  • Er en dygtig audiologopæd fra KUA, SDU eller tilsvarende 
  • Har erfaring med tilpasning og justering af høreapparater til såvel børn som voksne 
  • Er god til at kommunikere med børn, forældre, voksne og forskellige personalegrupper 
  • Ved, at vejledning og rådgivning er en vigtig del af behandlingen 
  • Er struktureret og kan arbejde selvstændigt, såvel som i teams  
  • Er konstruktiv og idérig og gerne deler dine idéer og viden 
  • Har flair for teknik og IT 

 
Ansættelsesvilkår  
Tiltrædelse 1. april 2018 eller efter aftale. Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.  
 
Hvis du vil vide mere  
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte audiologopæd Ida Pedersen tlf. 4829 6321, områdeansvarlig overlæge Lene Thornbull Thomsen tlf. 4829 3838 eller afsnitsleder Eva Kümmel Christensen på telefon 4829 3438. Du kan læse mere om afdelingen på: http://www.nordsjaellandshospital.dk/menu/Afdelinger/OEreNaeseHalsAfdelingen/  
Ansøgningsfrist: Onsdag d. 14. februar 2018. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 8.  
 
 
 
 
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her