Gem job

Audiologopæd til Neurorehabilitering - Kbh

Neurorehabilitering - Kbh er Københavns Kommunes rehabiliteringscenter for borgere med erhvervet hjerneskade og er en del af Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Centret har ca. 170 medarbejdere og ledere med forskellig tværfaglig baggrund. Vi er et center i udvikling 

Vores fokus er på borgernes og de pårørendes aktive medvirken i forløbet og i udviklingen af den tværfaglige indsats med sigte på rehabilitering af fysiske, kognitive, sproglige og sociale funktioner. Borgerne skal opleve, at de er centrum i eget forløb, således de kan bevare håb og tryghed på vej til en ny livssituation sammen med deres pårørende. Vi har både en ambulant afdeling samt døgntilbud.

Neurorehabilitering - Kbh prioriterer et højt fagligt uddannelsesmiljø og arbejder på at fremme udvikling og forskning af rehabilitering efter en erhvervet hjerneskade sammen med relevante forsknings- og uddannelsesinstitutioner. Det er med til at gøre centret til et nationalt førende kommunalt rehabiliteringstilbud på hjerneskadeområdet.  

Vi tilbyder 

  • en stilling med mangeartede og skiftende arbejdsopgaver 
  • inspirerende og bred samarbejdsflade med både interne og eksterne samarbejdspartnere 
  • et arbejdsmiljø med fokus på vidensdeling, trivsel, faglig sparring og tværfagligt samarbejde, hvor der lægges vægt på selvstændighed, ansvarlighed, respekt og kollegialt samvær 
  • gode og indbydende faciliteter for borgere og medarbejdere
  • en arbejdsplads med mange nye tiltag med henblik på at skabe de bedst mulige forhold for borgere og pårørende
  • deltagelse i relevant kompetenceudvikling

Om stillingen 
Som audiologopæd på Neurorehabilitering - Kbh har du en særlig interesse for genoptræning og rehabilitering af borgere med kommunikationsvanskeligheder herunder afasi, dysartri og kognitive kommunikationsforstyrrelser.

Du er struktureret og fleksibel og indstillet på at medvirke til en faglig udvikling af det audiologopædiske arbejde. Herigennem bidrage til et udviklende og dynamisk arbejdsmiljø, hvor en høj grad af interprofessionelt teamsamarbejde er en del af den daglige arbejdsorganisering.

Du vil blive tilknyttet en døgnafdeling, men vil skulle arbejde på tværs af huset. 

Stillingen er fuldtid.

Dine opgaver vil fx være 

  • udredning, vurdering og beskrivelse af borgere med kommunikationsvanskeligheder samt at omsætte vurderingen til en konkret rehabiliteringsopgave
  • at lave mono- og tværfaglige træningsmål og planer i et tværfagligt samarbejde sammen med borgeren og pårørende ud fra borgerens rehabiliteringsbehov
  • rådgivning og vejledning af borgere med kommunikationsvanskeligheder samt deres pårørende
  • at deltage i tværfaglige møder og aktiviteter for at udvikle de bedste rehabiliteringsforløb for borgerne
  • undervisning og supervision af kollegaer vedr. kommunikation og samtalestøtte
  • at samarbejde på tværs internt og eksternt med fx hjerneskadekoordinatorer og visitatorer
  • at indgå i udviklingsarbejde og implementering af indsatser på centret

Vi forestiller os, at du

  • har en kandidatuddannelse
  • har erfaring i neurologi og neurorehabilitering
  • kan varetage audiologopædisk undersøgelse og screening samt dokumentation
  • indgår aktivt i interprofessionelt teamsamarbejde
  • naturligt indgår i pårørendesamarbejde
  • kan bidrage til udvikling og implementering på centret

Vil du vide mere om Neurorehabilitering - Kbh? 
Du kan læse mere om tilbud til borgere med erhvervet hjerneskade i Københavns Kommune på Neurorehabilitering.kk.dk/  

Ansættelsessted er Strandvejen i Hellerup.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Tiltrædelse den 1. juni 2021 eller snarest muligt.

Mere information
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Rikke Merije Saini Lefevre på 2311 3027.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Sammen med din ansøgning bedes du uploade dit CV og uddannelsesbevis.

Søg via nedenstående link senest mandag den 19. april 2021
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 16 og 17.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid.
Se mere om os på vores-hverdag.dk.


Gem job
ellerDownload

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.