Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Auto- instruktør til Praktikcentret på Erhvervsskolen Nordsjælland

Er du engageret – og vil du gerne være med til at gøre elever på personvognsmekanikeruddannelsen klar til praktikplads?
Brænder du for at hjælpe unge mennesker med at få en læreplads?  Og er du god til at lære fra dig, så eleverne bliver så dygtige som muligt i den tid de er i skolepraktik? Nogle elever skal have lidt ekstra hjælp til at finde en praktikplads og skal gennem Praktikcenteret rustes til at begå sig på arbejdsmarkedet – og det kan du hjælpe dem med! 
  
Vi søger en faglært mekaniker, der skal indgå i vores instruktørteam i Praktikcenteret på Esnord. Vi tilbyder skolepraktik på i alt 11 erhvervsuddannelser.  
Du kan godt søge jobbet og lykkes som instruktør, selvom du ikke har arbejdet med uddannelse før. Det vigtigste er, at du har en baggrund personvognsmekaniker og, at du er udviklingsorienteret, engageret og trives i en travl, omskiftelig og dynamisk hver-dag.  Som instruktør varetager du den opgave, som en mester varetager i en praktikvirksomhed – det er derfor godt, hvis du har erfaring med selv at oplære lærlinge i en virksomhed.  
 
Hvem er du?   

  • Du har svendebrev som personvognsmekaniker
  • Du er fagligt dygtig og kan lære fra dig  
  • Du ser potentialer i alle og sætter elevernes læring og udvikling i centrum
  • Du kan godt lide at arbejde med at udvikle og systematisere arbejdsprocesser og – opgaver og kan dokumentere erfaring med at udvikle fx enkle styringsredskaber, der understøtter overblik og optimering af arbejdsgange i et værksted
  • Du har gåpåmod, gode samarbejdsevner og bidrager aktivt til udvikling af Praktikcenteret på Esnord
  • Du trives i en travl og omskiftelig hverdag, hvor vi hjælper hinanden – og er fleksible når opgaveløsningen kræver det.
  • Du har gode IT-kompetencer     
Hvad tilbyder vi?
  • En mulighed for at give dit fag videre og gøre en forskel for eleverne
  • En alsidig hverdag med faglige udfordringer og gode kolleger
  • Et job med stor frihed til at sætte sit eget præg på arbejdet i skolepraktikværkstedet – i samarbejde med øvrige værksteder og skolens drift
  • Du vil i en opstartsfase blive koblet til en af de andre erfarne instruktører i Praktikcenteret.  
     
    Løn og ansættelse  
    Du bliver ansat på overenskomst for håndværkere i staten. Lønnen bliver fastsat efter principperne for Ny Løn. Oven i lønnen kommer en attraktiv 15 % SAMPENSION. 
    Søg jobbet på http://www.esnord.dk. Ansøgningsfrist er 20. februar 2018
    Vi forventer løbende at holde samtaler. 
    Har du spørgsmål, må du meget gerne kontakte leder af Praktikcenteret Susanne Bomholt Andersen på sba@esnord.dk /91330124   
     
    Erhvervsskolen Nordsjælland er et uddannelsescenter med afdelinger i hele Nordsjælland, der tilsammen har fokus på et bredt udbud af ungdoms- og efteruddannelser. Praktikcenteret er placeret på Milnersvej i Hillerød. 
     


    Ikke det rigtige job?

    Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



    Opret jobagent her