Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Automekaniker med koordinatorfunktion til Entreprenørafdelingen

Middelfart Kommune søger til Entreprenørafdelingen en engageret automekaniker, som ligeledes kan fungere som koordinator for driftsteamet.
Stillingen er til besættelse snarest, men vi venter gerne på den rette kollega.

Om os
Entreprenørafdelingen er en selvstændig afdeling under Trafik & Vej i Middelfart Kommune, og udfører drift og vedligeholdelse af veje, cykelstier, grønne områder, skove og strande m.m.
På vort værksted servicerer, reparerer og vedligeholder vi afdelingens maskiner og køretøjer, samt kommunens ca. 165 biler.
Til transport og rengøring samt lettere reparationsarbejder af kommunens person- og varebiler har vi et driftsteam bestående af ca. 5 ansatte, primært flexjobbere.

Om stillingen
Den primære opgave er at sørge for, at kommunens biler er kørende og at yde en god service for brugerne. Opgaverne vil således typisk være:

  • Service, klargøring til syn og reparation primært på biler/varebiler
  • Kontakt med brugere af biler for aftale om service, syn og reparationer
  • Planlægning af driftsteamets opgaver
  • Samarbejde med de andre på værkstedet og kommunens køretøjsansvarlige
Stillingen indgår i vinterhalvåret i kommunens vinterberedskab.

Om dig
Vi ønsker en kollega, der er positiv, samarbejdsvillig og imødekommende, og som forstår vigtigheden af god kommunikation. Vi søger følgende kvalifikationer:
  • Du er uddannet automekaniker, gerne med erfaring
  • Du har kørekort til bil, gerne BE + eventuelt stort kørekort vil være et plus
  • Erfaring med koordinering og/eller overordnet planlægning vil være et plus
  • Kendskab eller interesse for landsbrugs- og entreprenørmaskiner vil være et plus

Vi tilbyder
  • En dagligdag hvor administration og koordinering kombineres med praktiske opgaver
  • Selvstændige og spændende opgaver hvor ansvarlighed vægtes højt
  • Dygtige og engagerede kollegaer i et godt arbejdsmiljø
  • Deltagelse i relevante kurser og efteruddannelse
Ansættelse vil ske i forhold til gældende overenskomst.
Stillingen er 37 timer/uge.
Nærmere oplysninger kan fås hos værkstedsleder Henrik M. Pedersen tlf. 2041 9033 eller driftsleder Carl-Richard Lund, tlf. 2142 7573.

Ansøgning
Stillingen skal søges online. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe for Spam/Uønsket post.

Ansøgningsfrist den 5. maj 2021 kl. 12.00.
Samtaler forventes afholdt i uge 19.
Middelfart Kommune, Entreprenørafdelingen, Langelandsvej 22, 5500 Middelfart.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.