Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Autoriseret psykolog/specialpsykolog søges til Psykoterapeutisk Ambulatorium for Spiseforstyrrelser, Psykiatrisk Center Ballerup

Psykiatrisk Center Ballerup søger en autoriseret psykolog/specialpsykolog med interesse for psykoterapeutisk behandling af spiseforstyrrelser.

Stillingen er en nuværende 1 årig stilling, som nu opslås som fast stilling på 37t/uge pr. 1. august 2020.

Stilling giver mulighed for specialiseret oplæring i behandling af spiseforstyrrelser hos erfarne specialister.

Dine opgaver vil bl.a. blive:

  • Psykoterapi, primært individuelle forløb - evt. i mindre grad i grupper
  • Familie- og netværkssamarbejde (par, familie, børn, sagsbehandlere, mv.)
  • Undervisning af samarbejdspartnere
  • Første udredende samtaler inklusiv diagnostisk udredning


Landets største center for spiseforstyrrelser

Behandlingen af personer over 18 år med spiseforstyrrelser i Region Hovedstadens Psykiatri er fusioneret i 2017, og rammerne er nybyggede, moderniserede lokaler på Psykiatrisk Center Ballerup. Det nye center samler ca. 120 erfarne fagprofessionelle, der arbejder med fælles visitation, udredning og behandling samt kliniknær forskning. Behandlingen varetages i et fusioneret ambulatorium, et dagafsnit og to sengeafsnit med i alt 27 sengepladser. Ambulatoriet er opdelt i 3 behandlerteams, hvoraf det ene, Team 3, har højt specialiseret funktion.

Spiseforstyrrelsesområdet er et strategisk prioriteret område i Region Hovedstadens Psykiatris forskningsstrategi. I de kommende år vil forskning i spiseforstyrrelser blive prioriteret højt på Psykiatrisk Center Ballerup.





Om Team 3

Stillingen er på 37 timer ugentligt og ledig i team 3 med højt specialiseret funktion. Dette team har tidligere været tilknyttet Rigshospitalet. Team 3 varetager behandling af patienter fra Region Hovedstaden, men også Region Sjælland og resten af landet. Patienterne har overvejende svær anoreksi, ofte langvarig og med høj grad af kompleksitet og komorbiditet.



Team 3 varetager langvarige psykoterapeutiske forløb i flersporet behandling af såvel psykologiske som somatiske og sociale problemstillinger indenfor spiseforstyrrelser.

I øvrigt har teamet et særligt mor-barn tilbud og et tilbud ved langvarig anoreksi. Teamet har et tæt samarbejde om den rehabiliterende indsats med specialiserede bosteder. Behandlingen foregår i et tværfagligt samarbejde mellem læger, psykologer, diætister, socialrådgiver og sygeplejersker.

I det psykoterapeutiske arbejde inddrages elementer fra forskellige psykologiske tilgange, herunder psykodynamisk, kognitiv, dialektisk adfærdsterapi og mentaliseringsbaseret terapi.



Vi prioriterer et godt arbejdsmiljø og tværfagligt samarbejde højt med direkte kommunikation og respekt for hinandens faglighed.
Udover det klinisk arbejde vil du indgå i teamfunktioner som behandlingskonferencer, supervisionsgrupper, teammøder og fællesmøder og undervisning i den samlede ambulatorium.



Om Psykiatrisk Center Ballerup

PC Ballerup er et moderne hospital med ca. 700 ansatte og hovedfunktioner inden for akut modtagelse, døgn-, dag- og ambulant behandling. PCB har specialfunktioner inden for behandling af spiseforstyrrelser, traumatiserede flygtninge, rehabilitering og døvepsykiatri. Vi arbejder tæt sammen med Herlev Hospital omkring somatisk komplikation og komorbiditet bl.a. via udbygget tilsynsfunktion og undervisning . Vi har præ- og postgraduat uddannelse på alle niveauer.
PC Ballerup har en stor psykologgruppe på ca. 80 personer på tværs af afsnittene.



Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:

Afsnitsleder Lene Kiib Hecht, telefon 5140 9556, mail: lene.kiib.Hecht@regionh.dk eller

Chefpsykolog Juno Calmer, telefon 3864 6070, mail: juno.calmer.01@regionh.dk eller
Psykolog team 3, Andreas Liljenstrøm, telefon 3864 5353, mail: andreas.jan.liljenstroem@regionh.dk



Ansøgningsfrist den 12. juni 2020 kl. 8.00

Ansættelsessamtaler den 18. september kl. 13-17.00



Ansøgning, CV og relevante eksamensdokumenter bedes sendt online via link.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.