Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

AWS Cloud Solution Architect

Vil du være med til at videreudvikle nye features, teknologier og mønstre og har du lyst til at arbejde i et agilt tværfunktionelt team? Har du erfaring indenfor cloudteknologier? Så er du måske vores nye Cloud Solution Architect til it-udvikling i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen.

Som AWS Cloud Solution Architect i Implementeringscenter for Ejendomsvurdering (ICE) får du en afgørende rolle i moderniseringen af it-systemer til den danske skatteforvaltning, hvor ejendomsområdet er i fokus i øjeblikket. Udviklingen foregår i sprints med udgangspunkt i SCRUM og SAFe, med daglige standups, kanban boards og leverancer i løbende releases.

Det er ikke nogen lille opgave, vi er blevet stillet. Vi udvikler et nyt system til at sikre fair og transparente ejendomsvurderinger til borgerne. Det er en del af en større overhaling af hele ejendomsvurderingsområdet. Alle opgaverne er samlet i en programorganisation, Implementeringscenter for Ejendomsvurdering (ICE). Vi har et stort fokus på at sikre, at vores it-løsninger kan klare den opgave, den er sat i verden for at løse og vi er fast besluttede på at lykkes.

Udvikle og drive tekniske løsninger, designs og beslutninger
Som Cloud Solution Architect i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen (UFST) skal du arbejde i et agilt tværfunktionelt team, hvis formål er at udvikle og drive tekniske løsninger, designs og beslutninger. Du vil, på vegne af dit team, få ansvaret for løsningdesigns hele vejen fra den indledende analyse af krav til leveringen af en fungerende løsning i et produktionssetup. Sammen med dit team skal du fremme brugen af Infrastructure as Code og automatisering til understøttelse af udvikling, test og projektlevering. Du skal hjælpe med supportering af programmets arkitektur roadmap ved at sikre sammenhæng med programstandarder og organisationen som helhed samt videreudvikling med nye features, teknologier og mønstre, når dette er påkrævet.

For at lykkes i stillingen er det vigtigt, at du opnår en ’trusted advisor’ status i dit team såvel som i hele programmet. Det er vigtigt, at du kan samarbejde med eksperter i den forretningsmæssige side af programmet for at formulere forretningens krav og omdanne disse til tekniske løsninger.

Herudover vil dine primære ansvarsområder være:

  • produktion af løsningsarkitektur og dokumentation fra initiering til levering
  • design af AWS målarkitekturen indenfor de standarder der er fastsat af programmet
  • samarbejde med andre arkitekter om levering af en fleksibel og skalerbar overordnet løsning
  • supportering af løbende udgiftsreducering af platformsomkostninger
  • validering af designs udviklet af tredjeparter
  • bidrage til den overordnede håndtering af dataflow.


Teknisk arkitekt med erfaring og viden indenfor cloud
Vi forestiller os, at du har en relevant kandidatuddannelse indenfor fx it eller har opnået tilsvarende kompetencer gennem erhvervserfaring. Du har min. 3 års erfaring som teknisk arkitekt og har en bred viden om cloud teknologier, AWS, Azure eller Google. Du har erfaring med agile værktøjer, helst SAFe modellen, da det er det værktøj, vi bruger i vores hverdag.

Herudover er det en fordel, hvis du har kendskab eller certificering indenfor:

  • Best practice i sikkerhedsarkitektur og viden og netværksarkitektur
  • Domain Driven Design
  • Microservice arkitektur
  • CI/CD værktøjer og processer
  • Architectural certification
  • Cloud certification


Som person er du tillidsfuld og i stand til at samarbejde på tværs i organisationen med f.eks.udviklere, procesejere, statistikere og jurister.

Om din nye arbejdsplads
Udviklings- og Forenklingsstyrelsens arbejde har indflydelse på alle danskeres liv og på al offentlig finansiering i Danmark. Med stor indflydelse hører et stort ansvar, hvorfor vi skal efterleve de højeste faglige og lovmæssige standarder. Dermed skal vi være dybt fagligt specialiserede, uden dog at miste forståelsen for samfundets behov. I løsningen af denne opgave kommer din faglighed i spil og hjælper med at de bedste forudsætninger hele tiden er tilstede for en lang række forskellige fagspecialister.

ICE berører alle danskere med fast ejendom og er en del af fundamentet for finansiering af Danmark. Det er et stort ansvar, og derfor skal vi være dybt specialiserede og leve op til de højeste faglige standarder, samtidig med at vi har øje for hele samfundets behov. Vi er formelt organiseret efter kompetencer, men arbejder i programmet i tværfaglige teams efter SAFe modellen.

Vi hjælper hinanden og arbejder hele tiden sammen for at øge kvaliteten af alt hvad vi gør. Opgaven er stor, og der er tryk på, men vi bevarer en uformel omgangstone og tager det alvorligt, at vi også skal have det sjovt. Der er en stor grad af fællesskabsfølelse og et godt sammenhold. Vi er præget af en flad struktur med medbestemmelse på de enkelte teams.

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle udtalelser via linket ”Søg jobbet” senest 5. juli 2020. Vi holder samtaler løbende.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Dave Pearson på telefon 72371499. Dave Pearson taler primært engelsk.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten, overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Ansættelsesområdet er skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Der vil blive gennemført tests i forbindelse med ansættelsesprocessen, og der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Dit arbejdssted vil indtil primo september 2020 være Udviklings- og Forenklingsstyrelsens lokation på Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg, herefter vil arbejdsstedet være Nybrovej 110 + 116, Lyngby.

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen
’I samarbejde med Skatteministeriets øvrige styrelser udvikler vi en fremtidsparat og sikker digital forvaltning’

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen har til opgave at forenkle og udvikle it-løsninger og forretningsprocesser. Samtidig har styrelsen ansvar for at sikre stabil drift og vedligeholdelse af skatteforvaltningens eksisterende it-systemer. Vores medarbejdere er fagligt kompetente og specialiserede og samtidig i stand til at arbejde tæt sammen med andre fagligheder på tværs af Skatteministeriet. Kun gennem et stærkt fagligt fællesskab på tværs af fagområderne kan vi lykkes med den omfangsrige og komplekse opgave, vi har.

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor.

Læs mere om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen på www.ufst.dk

Skatteministeriets koncern opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.