Så er det DIG, vi gerne vil have med på vinderholdet!
Om stillingen:
Med reference til direktøren får du ansvaret for at skabe yderligere vækst blandt vores eksisterende kunder og forhandlere samt etablere og opbygge markedsandele gennem salg af Frasters eksklusive kollektioner.
Dine primære arbejdsopgaver indbefatter:
- Salg til potentielle kunder i hele Danmark
- Udbygning af salg til eksisterende kunder
- Rådgive og vejlede i valg af materiale, kvalitet og design
- Assistere forhandlere ved åbent-hus arrangementer i butikkerne
- Deltage i interne salgsmøder og personalemøder i huset
- Planlægning og koordinering med salgs-backup og kundeservice
Om dig:
Vi forestiller os, at du kommer med en solid salgserfaring, og ved hvad der skal til for at skabe, fastholde og videreudvikle et godt kundegrundlag. Du er omstillingsparat og vedholdende, og du elsker at udbygge salget til de eksisterende forhandlere gennem den rette rådgivning. Du brænder for dit arbejde, er tillidsvækkende og overbevisende i din kommunikation, og du har derfor let ved at blive en del af kundens mindset. For dig er det naturligt at betragte butikkernes succes som resultatet af din egen indsats. Som person er du selvstændig, kvalitetsbevidst, innovativ og målrettet, og du besidder gode samarbejdsevner.
Derudover har du interesse og flair for indretning, farver og design.
Fraster ApS tilbyder:
En spændende stilling med veldefinerede rammer, realistiske budgetter, fast grundløn og pension, bonus ved budgetopfyldelse samt firmabil. Derudover bliver du en del af en velfungerende organisation, som er kendetegnet ved et uformelt arbejdsmiljø med engagerede medarbejdere.
Om virksomheden:
Fraster ApS er en designvirksomhed inden for filt og tæppeskrædderi. Fra et lille projekt til en moderne produktionsvirksomhed er design blevet en grundlæggende del af Frasters overordnede udviklingsfokus. Der arbejdes ud fra idéen om, at tæppeløsninger, filtsæder, stoleunderlag og akustikmoduler i et hav af farver kan forvandle ethvert rum. Den holdbare løsning opnås gennem kvalitet, håndværk og design, som er grundlaget for Frasters eksklusive og individuelle tæppe- og tekstilløsninger. Frasters kernekompetencer er farver og former - de lader sig inspirere og begejstre gennem leg og entusiasme.