Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Bækkebo søger pædagog/socialpædagog

Bækkebo søger snarest en pædagog/socialpædagog (37 timer) i en af vores 3 afdelinger.

Stillingen er i en lille velfungerende og hyggelig afdeling med 4 beboere, der har boet sammen i mange år. Beboerne er mobile og har brug for massiv støtte – både verbalt og/eller fysisk - til ADL. Beboerne har hver deres aktivitetsplan, hvor aktiviteterne foregår i Bækkebo’s interne dagtilbud.

Afdelingernes personale deltager også i de forskellige undervisnings- og aktivitetstilbud, hvilket minimerer den personkreds beboerne skal forholde sig til i løbet af dagen. På afdelingen vægtes det at vedligeholde beboernes opnåede færdigheder, ligesom der er et stort fokus på både kost og motion.

Vi forestiller os, at du er mental robust, omsorgsfuld og anerkendende i din tilgang til mennesker. Du er reflekterende, har udprægede samarbejdsevner og er en god kollega.

Som vores kommende kollega kan vi tilbyde dig følgende:

  • Ordnede løn- og ansættelsesforhold.
  • Pensionsordning og sundhedsforsikring.
  • Medlemskab af personaleforening.
  • Kollegial supervision
  • Introduktion i autisme.
  • En veluddannet, engageret og tværfaglig personalegruppe
  • Engagerede pårørende med stor opbakning.

Hvis du har erfaring med arbejde inden for autismespektret, vil det være en fordel, men ikke et krav. Vi sørger for den nødvendige introduktion til arbejdet med målgruppen og for daglig sparring med kollegaer.

Bækkebo er en selvejende institution, som tilbyder kombineret dag- og døgntilbud til unge og voksne med primært autisme spektrum forstyrrelser.

På Bækkebo bor der pt. 15 beboere, fordelt på to matrikler. Det gælder for alle beboere, at de i høj grad har brug for støtte og vejledning i hverdagen, for at sikre trivsel og udvikling i dagligdagen.

Hvis du har læst vores hjemmeside og dermed fået mere viden om vores arbejde og vores værdier, og stadigvæk har lyst til at søge stillingen, skal du gøre følgende:

Skriv en ansøgning og medsend gerne eksamenspapirer, udtalelser og andet relevant materiale til info@baekke-bo.dk og skriv Pædagog/Socialpædagog i emnefeltet.

Sidste ansøgningsfrist er 18. oktober 2020.

Vil du vide mere om stillingen, så skriv en mail til konstitueret forstander bettinap@baekke-bo.dk med dit telefonnr. - så vil du blive ringet op.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.