Golfskoven søger en engageret medarbejder der sammen med 2 erfarne kolleger skal stå for den overordnede daglige drift af Golfskoven.
I Golfskoven med Danmarks hyggeligste indendørs Skovbar, tilbyder vi bl.a. det vores gæster og vi selv synes er byens bedste burgere. Vores mad er med til at give vores gæster en god oplevelse, når de kommer for at hygge sig og vælger at krydre deres besøg med mad og drikke.
Men først og fremmest er vi også verdens (måske) eneste indendørs Skovbar, med fede indendørs spil, som vores gæster slider på alle ugens dage. Vores gæster er primært i alderen 20-60 år, og de kommer både i små private grupper og i større selskaber.
Dit job bliver bl.a. at sørge for at vores gæster til stadighed er i centrum. At de får sublim service, smil og hjælp til at deres oplevelse bliver noget de hurtig får lyst til at gentage.
Du skal inspirere dine kolleger til at yde deres bedste, du skal sørge for at samspillet mellem Skovbar og køkken er optimalt, du skal sammen med ledelsen optimere og effektivisere den daglige drift, du skal inspirere og vejlede kolleger i retning af perfekte kundeoplevelser. Kort sagt du skal være den ene af vores spydspidser for en fortsat vækst, altid glade gæster og konstant stigende kundetilfredshed.
Du skal være moden af sind, have sans for detaljer og kunne holde hovedet koldt i travle situationer og du skal ikke mindst være indstillet på at være tovholder når det går hurtigt. Vi forestiller os at du har erfaring fra tidligere jobs og bare er typen, som synes det er sjovest at tage Ja-hatten på når du svinger stængerne ud af sengen om morgenen.
Vi har nok at se til på hverdage, men specielt travlt fredag-søndag. Du vil sammen med vores 2 nuværende barmanagere indgå i en vagtplan der ruller med 4 dages arbejde / 2 dage fri og naturligvis mulighed for at bytte eller tage ekstra vagter.
Du kommer med i et team af dedikerede kolleger der elsker livet i Golfskoven, fordi der bare er højere til loftet her end andre steder i Aarhus.
Ud over en masse arbejde + sjove og glade kolleger kan vi tilbyde dig en god løn og bonus - og selvfølgelig fede personalegoder.
Det er et krav at du behersker dansk i skrift og tale.
Du kan sende din ansøgning på mail eller kontakte Klaus på 40 10 80 80 for mere info.
Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på ofir.dk