Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Barselsvikar for lærer på Englystskolen


Er du uddannet lærer, og har du lyst til at undervise i dansk på 7. årgang og idræt på mellemtrinnet/udskoling i et barselsvikariat - er du stærk i relationen, og ønsker du at give af dig selv i et godt teamsamarbejde på kommunens største skole, er det lige DIG, vi har brug for!
 

Om jobbet

Da en af skolens lærere går på barsel først i maj, mangler vi en engageret lærer, som kan varetage undervisningen på 7. årgang i dansk, og en del idræt. Andre fag kan komme på tale alt efter kompetencer.

Tiltrædelse 1. juni 2021 evt. tidligere
 

Vi forventer af dig

  • Du har lyst og evne til at indgå i et forpligtende samarbejde
  • Du har forståelse for relationer mellem mennesker
  • Du har en positiv indstilling og er i besiddelse af humor
  • Du tør bruge personligheden i arbejdet
  • Du er fagligt velfunderet
  • Du er uddannet lærer
  • Du har en tydelig klasserumsledelse og er god til at sætte mål
  • Du brænder for arbejdet med børn i forskellige aldre og har et anerkendende børnesyn
  • Du har lyst til at indgå i et godt teamsamarbejde, hvor vi understøtter hinandens udvikling
  • Du vil dele dine ideer og erfaringer med kolleger og være med til at udvikle skolen
  • Du kan brænder for at undervise i idræt på forskellige niveauer
 

Vi tilbyder dig

  • Tidsbegrænset ansættelse på Englystskolen som lærer
  • Deltagelse i teams bestående af dygtige og engagerede kolleger
  • En skole med overskriften ”Forpligtende Fællesskaber”
  • Kollegaer, der synes, det er vigtigt, at alle børn og voksne har det godt
  • Samarbejde med positive og engagerede forældre
 

Ansættelsesvilkår

Du ansættes som barselsvikar i Vejle Kommune med tjeneste på Englystskolen
 

Om os

Englystskolen er en almindelig folkeskole med 890 elever og 120 ansatte. Til skolen hører også en centerafdeling med 30 elever med socio – emotionelle udfordringer.

Skolen er i disse år i en rivende elevtalsudvikling. Vi har fået en masse nye og dejlige rammer til faglokaler.
Vi beskriver os selv som en velfungerende arbejdsplads med meget engagerede medarbejdere.
Vi er en skole med udstrakt selvforvaltning og en bred aldersmæssig sammensætning af personalegruppen. Vi indgår alle i et forpligtende fællesskab og er en arbejdsplads med godt humør og god trivsel.

Du kan læse mere om os på www.Englystskolen.dk
 

Ansøgningsfrist

13. april 2021
 

Børneattest

Vi indhenter børneattest og offentlig straffeatest.

Send din ansøgning

Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.