Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Barselsvikar til arbejdet med digitalisering og RPA

Vil du arbejde med en af de mest fremadstormende teknologier? Har du flair for programmering og forretningsprocesser, og har du lyst til at arbejde i krydsfeltet mellem brugere, forretning og IT? Så er du måske vores nye kollega.

Nye værktøjer, metoder og teknologier
Du kommer til at indgå i et team, som arbejder med større digitaliserings- og automatiseringsprojekter. Vi er i færd med at implementere brugen af robotics (RPA) i styrelsen. Projektet er netop nu i overgangen mellem pilotprojekt og drift. Teamet arbejder desuden med andre store automatiseringsprojekter, og skal senere hen se på mulig anvendelse af anden ny teknologi. Denne proces bliver du en del af, og det er derfor vigtigt, at du er helt opdateret på, hvad der rører sig. Du vil få nogle udfordrende og afvekslende opgaver, som du selv i høj grad kan være med til at påvirke.

Dine primære arbejdsopgaver vil være indenfor:

• Konfigurering
• Afprøvning og implementering af RPA på udvalgte processer
• Kortlægning af RPA-relevante arbejdsprocesser i forretningen
• Afdækning af muligheder for anvendelse af anden ny teknologi
• Herudover kan du komme til at bidrage til teamets og enhedens øvrige digitaliseringsprojekter

Bindeled mellem forretning og IT
Forretnings-IT er bindeled mellem styrelsens IT-afdeling, de faglige enheder i København, Augustenborg og Tønder samt kunderne i forhold til alle forretningsvendte IT-udviklingsprojekter. Enheden faciliterer projekter fra idefase til implementering og fungerer som oversætter af politiske og administrative krav til vores tilskudsordninger og mulighederne i fagsystemerne.

I Forretnings-IT er vi ca. 35 skarpe og effektive medarbejdere, der til daglig primært arbejder med projektledelse, udarbejdelse af kravspecifikationer samt planlægning og koordinering af brugertest. Vores kerneopgave er at hjælpe forretningen med at omsætte deres ønsker til funktionelle it-løsninger. Enheden består af tre teams, Team Planlægning & Koordinering, Team Digitalisering og Team Udvikling. Den ledige stilling er placeret i Team Digitalisering, hvis primære opgaver er at drive automatiserings- og digitaliseringsprojekter og være på forkant med den teknologiske udvikling.

Vi ser os selv som en forandringsparat og dynamisk arbejdsplads, hvor der er grobund for spændende udfordringer og gode udviklingsmuligheder. Det gælder både, når det kommer til arbejdsopgaver, fagområde og mængden af ansvar. Vi har en god og fri omgangstone, og vægter det sociale højt. Du skal kunne tage ansvar for egne opgaver og løfte sammen med dine kolleger. Det er vigtigt, at vi i hele enheden er et hold og sammen løfter både opgaverne og hinanden.

Ambitiøs fuldmægtig, som brænder for ny teknologi
Vi forestiller os, at du enten er nyuddannet eller har et par års erfaring - måske fra en lignende stilling. Du kan være uddannet cand.it. eller tilsvarende, og du har en stor interesse for at omsætte din solide teoretiske viden til anvendelige og konkrete resultater.

Du skal være god til at arbejde struktureret, og du har stor teknisk it-forståelse og arbejder målrettet. Det falder dig naturligt at arbejde agilt i krydsfeltet mellem brugere, forretning og it, hvor brugerinddragelse er helt central. Du er selvkørende, initiativrig og har mod på at afprøve nye ideer i samspil med andre.

Ansættelsesvilkår
Ansættelse vil ske som fuldmægtig i henhold til overenskomst for akademikere i staten.

Ansættelsesområdet er Miljø- og Fødevareministeriet med tilhørende institutioner, og tjenestestedet er Landbrugsstyrelsens centrale del i Nyropsgade i København.

Stillingen ønskes besat snarest muligt.

Kontakt
Du kan læse om Landbrugsstyrelsen på www.lbst.dk.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Jeppe Holm Kristensen på tlf. 93 59 77 53.

Ansøgning
Søg stillingen ved at sende en motiveret ansøgning med CV, eksamensbevis og eventuelle referencer online i vores rekrutteringssystem (tryk på ”Søg stillingen”) senest tirsdag den 17. april 2018. Vi glæder os til at læse din ansøgning og forventer at holde samtaler mandag den 23. april 2018.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her