Barselsvikar til arbejdet med patientrapporterede oplysninger (PRO) og patientinvolvering i Sundhedsvæsenet


Vil du være med til at skabe og formidle viden til et bedre sundhedsvæsen og forbedre befolkningens sundhed og livskvalitet gennem datastøttet kvalitetsudvikling? 

Har du konkrete erfaringer med patientrapporterede oplysninger (PRO) eller effektmåling? Og har du tidligere har arbejdet med patientinvolvering? Så er du måske den barselsvikar, vi mangler i vores Videncenter i perioden 1. april til 31. december 2021 med mulighed for forlængelse.

Om jobbet
Arbejdet med patientrapporterede oplysninger er et led i regionernes indsats for at skabe større fokus på effektmåling i de kliniske kvalitetsdatabaser, herunder bidrage til at sundhedsvæsenets ydelser skaber værdi for patienterne. Du får ansvar for planlægning og gennemførelse af processer, hvor vi med udgangspunkt i pilotprojekter i enkelte databaser over tid skal implementere effektmål baseret på patientrapporterede data i flere kliniske kvalitetsdatabaser. Videndeling og sparring med kollegaer og samarbejdspartnere i sundhedsvæsenet er en central del af jobbet.

Dine opgaver bliver blandt andet at:

  • konkretisere effektmålsaktiviteter i relation til de kliniske kvalitetsdatabaser samt sikre fremdrift og leverancer
  • samarbejde, facilitering og koordinering internt  
  • etablere løbende monitorering af de udviklede effektmål og bidrage til, at PRO-data integreres i de kliniske kvalitetsdatabaser
  • understøtte arbejdet i den fællesregionale PRO-styregruppe, herunder vores direktørs deltagelse
  • udarbejde sagsfremstillinger og gennemføre evalueringer af RPO-effektmålsprojekter
  • repræsentere RKKP i aktiviteter vedr. PRO og patientinvolvering
  • understøtte patientinvolvering i de kliniske kvalitetsdatabasers styregrupper med planlægning og gennemførelse af kurser for patientrepræsentanter
  • understøtte patientinvolveringsprocesser i forbindelse med valg af effektmål i de kliniske kvalitetsdatabaser
 
Din profil
Vi lægger vægt på, at du har
  • projektledelseserfaring og selvstændigt kan drive projekter og processer
  • erfaring med patientinvolvering eller anden form for borgerinvolvering, planlægning, afholdelse og opsamling på fokusgrupper 
  • kendskab til indikatorbaseret kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet, gerne med effektmål (resultatmål) og PRO-data
  • erfaring med interessevaretagelse, netværk, politisk ledelse, da du skal repræsentere RKKP i Danske Regioner, tværregionalt, m.v
  • relevant sundhedsvidenskabelig eller samfundsvidenskabelig baggrund.

Som person er det vigtigt at du:
  • er en dygtig facilitator, der evner at etablere gode, samarbejder på tværs af forskellige faggrupper og teams, både internt og eksternt
  • kan lide at tage ansvar og drive processer fremad
  • er systematisk og i stand til at skabe overblik
  • kan lide at samarbejde og ikke er bange for at 'række ud' og inddrage andre
  • er en god formidler, både på skrift og i tale, og trives med at holde oplæg
Vi tilbyder
  • en dynamisk organisation i hastig udvikling med strategiske målområder for 2019-2023
  • en blanding af drifts- og udviklingsopgaver, hvor vi hele tiden stræber efter at blive bedre
  • høj faglighed og stærk kollegial støtte og sparring
  • god mulighed for selv at præge den daglige arbejdstilrettelæggelse.

Løn og ansættelse
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer pr. uge med start 01.04. eller snarest derefter. Løn- og ansættelsesvilkår forhandles med udgangspunkt i gældende overenskomst.

Arbejdsstedet er på en af vores adresser i København (Frederiksberg Hospital), på Odense Universitetshospital eller i Regionshuset i Aarhus.

Du skal regne med rejseaktivitet internt i Danmark, primært mellem de tre adresser, men også i forbindelse med projektaktiviteter og eksterne møder.

Ansøgning
Send os din ansøgning, CV og uddannelsesbevis via vores online system senest den 7.  marts 2021. Vi afholder ansættelsessamtaler den 12. marts 2021.
Har du lyst til at høre nærmere om stillingen, er du velkommen til at kontakte vicedirektør Henriette Lipczak på tlf. 2446 3531 eller afdelingsleder Katrine Abildtrup Nielsen på tlf. 2966 4295.


 Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) leverer viden til et bedre sundhedsvæsen. I RKKP stræber vi efter høj og ensartet kvalitet i sundhedsvæsnet – til gavn for borgere og patienter. Vi understøtter, at der skabes enighed om, hvad der er ”god behandling”, vi analyserer data og producerer viden i et tæt samarbejde med klinikere, patienter og ledelser i regionerne og på hospitalerne.

Samvirker ? troværdighed ? engagement ? meningsfuldhed

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


 


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre job der matcher din søgning

Kvalitets-og forbedringsfacilitator til et af Danmarks større psykiatriske centre

Psykiatrisk Center Glostrup

Glostrup
Vil du hjælpe os med at nå næste niveau i arbejdet med at skabe en forbedringskultur i fremtidens psykiatri? I Region Hovedstadens Psykiatri (RHP) arbejder vi for at hjælpe vores patienter godt tilbage til en bedre hverdag. For at lykkes med vores a...
Indrykket:8. februar 2021

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre job der matcher din søgning

Kvalitets-og forbedringsfacilitator til et af Danmarks større psykiatriske centre

Psykiatrisk Center Glostrup

Glostrup
Vil du hjælpe os med at nå næste niveau i arbejdet med at skabe en forbedringskultur i fremtidens psykiatri? I Region Hovedstadens Psykiatri (RHP) arbejder vi for at hjælpe vores patienter godt tilbage til en bedre hverdag. For at lykkes med vores a...
Indrykket:8. februar 2021