Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Barselsvikar til naturområdet

Lejre Kommune er et sted med en smuk og storslået natur. Et sted med små byer og landsbyer og en hel masse andre levende steder. Et sted, hvor vi passer på naturen og gerne vil have borgerne til at bruge vores skønne naturomgivelser. Kan du lide at vedligeholde og udvikle de rekreative stier i samspil med andre? Synes du, oplevelser i naturen er spændende? Så er du måske vores nye kollega, der varetager myndighedsopgaver på naturområdet.

Om jobbet

Vores naturmedarbejder går på barsel. Vi søger derfor en barselsvikar, der kan behandle sager inden for naturområdet og skabe gode naturoplevelser i samspil med borgerne. Arbejdsområdet er stort og rummer gode muligheder for afveksling.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Sagsbehandling af regler om offentlighedens adgang og tilstandsændring af beskyttet natur
  • Administrere drift, vedligeholdelse, formidling og udvikling af de rekreative stier
  • Bekæmpelse af kæmpebjørneklo
  • Øvrige naturopgaver
Om dig

Vi forventer, at du har en relevant videregående uddannelse så som landskabsforvalter, nature manager, biolog, landskabsingeniør, eller lign, og du må gerne have erfaring fra lignende arbejde. Men du kan også være nyuddannet med viden om naturområdet.

Stillingen kræver, at du kan arbejde selvstændigt og samarbejde tæt med dine kolleger og samarbejdspartnere. Det er vigtigt, at du har et kørekort.

Du skal kunne tage ansvar for opgaverne og for samarbejdet med borgerne og samarbejdspartnerne. Vi har brug for en person, der er god til at planlægge og have mange bolde i luften. Du skal være imødekommende og kunne se muligheder og få tingene til at ske. Men du skal også være åben og fleksibel, når tingene ikke former sig helt, som du kunne ønske dig. Du skal brænde for at være med til at gøre en forskel sammen med borgerne, men du skal også have en pragmatisk og praktisk tilgang til det.

Om os

Du vil blive en del af Center for Teknik & Miljø. I Center for Teknik & Miljø får du ca. 40 dygtige og engagerede kolleger, der arbejder med alt indenfor planlægning, natur, miljø, byggeri og trafik. Vi har et godt socialt miljø, hvor tillid og frie rammer under ansvar er nøgleord. Der er kort fra beslutning til handling. Vores hverdag er præget af spændende faglige udfordringer, der er med til at udvikle os. Vi er ambitiøse og er ikke bange for at gå imod strømmen. Vi skaber muligheder for at borgerne kan udleve deres drømme – hver især og sammen.

Du vil blive en del af afdelingen Natur & Miljø, der består af 10 medarbejdere. Vores opgaver spænder bredt. Vi løser opgaver indenfor virksomhed, landbrug, jordforurening, vandløb, spildevand, badevand, drikkevand, natur og friluftsliv. Vores hverdag er travl, spændende og alsidig, og vi har et stærkt fagligt og socialt miljø.

Lejre Kommune er Vores Sted. Et sted, hvor vi deler og skaber sammen og hvor man kan, hvis man vil. Er det et sted du har lyst til at arbejde?

Løn og ansættelse

Vi lønner og ansætter efter gældende overenskomst. Stillingen vil være tidsbegrænset, da der er tale om et barselsvikariat. Du skal kunne tiltræde så hurtigt som muligt. Arbejdstiden er på 37 timer pr. uge.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 5. marts 2020. Vi glæder os til at høre fra dig.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.