Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Barselsvikariat for vagtgående bioanalytiker til Klinisk Immunologisk afdeling på Køge Sygehus

Der er tale om et barselsvikariat på gennemsnitlig 37 timer pr. uge fra 01.03.21 til d. 28.02.2022. Stillingen er med vagter.

Arbejdstider

Dagarbejde på hverdage kl. 08.00 til 15.30

Aftenarbejde på hverdage kl. 15.00 til 23.00

Aften/natarbejde (hverdage): 15.00 til 23.00 og derefter rådighedsvagt fra vagtværelse fra kl. 23.00 til 08.00.

Arbejde weekend og helligdage:

Dagarbejde kl. 08.00 til 15.30

Dagarbejde kl. 08.00 til 15.30 og derefter rådighedsvagt fra vagtværelse fra kl. 15.30 til 23.00

15.00 til 23.00 og derefter rådighedsvagt fra vagtværelse fra kl. 23.00 til 08.00

Vagtrullet er nyt og vil blive vurderet og justeret i løbet af 2021.

Det er et krav at du er uddannet / autoriseret bioanalytiker.

Vi tilbyder

Et arbejdsområde der omfatter funktioner i forbindelse med

  • Blodtyper på patienter, gravide og donorer
  • BAC og BF-tester
  • Specialserologi med udredning på blandt andet hæmatologiske patienter og gravide
  • Udlevering af blodprodukter
  • Deltagelse i vagtordning i eksisterende rulleplan
  • Et godt kollegateam
  • Et akkrediteret laboratorium efter ISO 15189

Vi ønsker

  • Ansøgere med uddannelse som bioanalytiker og gerne erfaring med Klinisk Immunologi
  • Ansøgere med erfaring med vagtarbejde
  • At du er udadvendt, positiv, har gode samarbejdsevner og et godt overblik
  • At du er klar til at arbejde i en afdelingen med mange komplekse opgaver
  • At du er fleksibel og omstillingsparat, da afdelingen til stadighed forandres og udvikles
  • At du er engageret og motiveret
  • Ansøgere som taler, skriver, læser og forstår dansk

Klinisk Immunologisk Afdelings organisering og profil

Vi er en stor organisation med ca. 140 ansatte. Vi er en fælles regional afdeling med hovedafdeling på Næstved Sygehus. Denne flyttes til Køge, når det nye Universitets Sygehus står klar i 2023.

Vi betjener alle regionens sygehuse og har afsnit på regionens sygehuse i Slagelse, Holbæk, Nykøbing Falster, Roskilde, Næstved og Køge. På disse afsnit udføres donortapning og patientnære analyser. I Køge udføres endvidere specialserologi og laboratoriet er referencelaboratorium for de øvrige Klinisk Immunologiske afdelinger i Region Sjælland.

I Næstved udføres, udover donortapning og patientnære analyser, al komponentproduktion, virusanalyser og immunologiske udredninger. Der udføres også donortapning i vores to mobile enheder. Vi høster stamceller i Roskilde. Disse forarbejdes og opbevares i Næstved.

Afdelingen er akkrediteret af DANAK efter DS/ISO 15189 og inspiceres af Styrelsen for Patientsikkerhed i forhold til blod- og vævsloven.

Vi er en uddannelsesaktiv afdeling med bioanalytiker-, speciale- og phd-studerende. Endvidere har afdelingen en del forskningsaktivitet, fortrinsvis indenfor Det Danske Bloddonorstudie, psoriasis, gigt, biomarkører for tidlig cancer og stamceller.

I Køge er vi 12 ansatte. Medarbejdergruppen består af bioanalytikere. Der ud over vil der ad hoc være kvalitetsmedarbejdere, servicemedarbejder og læger til stede.

Løn- og ansættelsesvilkår

I henhold til gældende aftale / overenskomst og principperne om Ny Løn.

Yderligere oplysninger om stillingerne og funktionsbeskrivelse fås ved henvendelse til ledende bioanalytiker Lise Dahl, 30 66 04 50.

Ansøgningsfrist 14.01.2021

Samtaler uge 3

Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.

Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh

Se film om Sjællands Universitetshospital:


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.